Annonce
Udland

Tre er dømt skyldige efter blodigt angreb i Kenya i 2015

Baz Ratner/Reuters
Der er onsdag faldet dom i en sag om angreb mod Garissa-universitetet i Kenya, hvor 148 personer blev dræbt.

Tre ud af fire tiltalte er onsdag blevet dømt skyldige i anklager i forbindelse med et angreb mod Garissa-universitetet i Kenya i 2015.

Det skriver det britiske medie BBC.

148 mennesker blev dræbt ved angrebet.

Rashid Charles Mberesero, Mohamed Ali Abikar og Hassan Edin Hassan er kendt skyldige for planer om at udføre angrebet. De er desuden kendt skyldige for at tilhøre den islamistiske militante gruppe al-Shabaab.

En fjerde mand, Sahal Diriy Hussein, er blevet frikendt.

Strafudmålingen vil finde sted 3. juli, oplyser dommeren i retten i Kenyas hovedstad, Nairobi. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det blodige angreb blev udført af al-Shabaab, der er tilknyttet al-Qaeda, ved universitetet i det nordøstlige Kenya i april 2015.

Fire mænd udførte angrebet, der er det næstdødeligste i Kenyas historie. Det mest dødelige skete i 1998, hvor den amerikanske ambassade i Kenya blev bombet af al-Qaeda. Her døde mere end 200 personer.

De fire, der udførte angrebet i 2015, blev dræbt på stedet.

Manden bag det blodige angreb, Mohamed Kuno, blev dræbt ved en aktion i Somalia i 2016, skriver BBC.

De kenyanske myndigheder er blevet beskyldt for ikke at have udført tilstrækkeligt efterretningsarbejde i tiden før angrebet. De er også kritiseret for at håndtere selve angrebet dårligt.

Onsdagens længe ventede dom falder efter næsten fire års ventetid.

Sagen har været præget af adskillige forsinkelser. Blandt andet på grund af udskiftninger af dommere og forsinkede vidner. Noget, der ifølge BBC ikke er unormalt for retssystemet i det østafrikanske land.

Under angrebet på Garissa-universitetet skød gerningsmændene både tilfældigt løs og målrettet mod kristne kenyanere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce