Annonce
Udland

97-årig deler Nobelpris i kemi for opladelige batterier

Naina Helen Jama/Ritzau Scanpix
Tre forskere hyldes for litium-ion-batterier, som anvendes i mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler.

Nobelprisen i kemi 2019 tildeles forskerne John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino for opfindelse og udvikling af opladelige litium-ion-batterier.

Det svenske videnskabsakademi offentliggjorde navnene på de tre vindere onsdag.

– Litium-ion-batterier har revolutioneret vores liv og anvendes i alt fra mobiltelefoner over bærbare computere til elbiler. Gennem deres arbejde har de skabt grundlag for et trådløst samfund, som ikke er afhængigt af fossile brændstoffer, hedder det i begrundelsen fra Videnskabsakademiet.

John B. Goodenough, der er amerikaner, er 97 år, og han er den ældste, som har modtaget en Nobelpris.

M. Stanley Whittingham er brite, og Akira Yoshino er japaner.

Den 77-årige Whittingham siger, at han håber, at det vil lykkes andre at bygge videre på hans og forskerkollegernes resultater og skabe forudsætninger for en mere bæredygtig verden.

- Der bliver behov for stadig mere fornyelsesegnet energi, og vi bliver stadig bedre til at lave det.

Han siger, at han ser frem til at komme til Stockholm i december for at få overrakt prisen.

Akira Yoshino er 71 år.

Den samlede pris, som de får overrakt af kong Carl Gustaf, er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i tre.

Kemiprisen er tildelt 181 personer gennem årene. Fem af disse har været kvinder.

Whittingham udviklede det første fungerende litiumbatteri begyndelsen af 1970'erne.

Goodenough fordoblede batteriets potentiale i det efterfølgende årti.

Yoshino eliminerede ren litium fra batteriet, hvorved han gjorde det langt mere sikkert at anvende.

De internationale Nobelpriser for bemærkelsesværdige resultater i forskning i naturvidenskab, i litteratur og fred blev oprettet af industrifyrsten Alfred Nobel, som døde i 1896.

Priserne er blevet uddelt siden 1901. Priserne for medicin og fysik blev uddelt tidligere på ugen. Litteraturprisen, fredsprisen og økonomiprisen bliver uddelt i de kommende dage.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce