Annonce
Erhverv

Tre aktører kæmper om ny DAB-kanal

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Der er flere aktører i spil til den kommende DAB-radiokanal, deriblandt dk4, der har budt ind.

Radiokanalerne Radio24syv, Loud og dk4-Radio har alle budt ind på den DAB-radiokanal, der er sendt i udbud. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Udbuddet til DAB-kanalen er afgørende for Radio24syv, der måtte undlade at deltage i udbuddet som FM-radio, da den tidligere regering lavede en forudsætning om, at hovedsædet til en ny kanal ikke måtte ligge i København.

De tre aktører, der har budt ind på at køre en DAB-radiokanal, spænder bredt.

Bag Radio24syv står PeopleGroup Five, et konsortium med blandt andre People Group, Michael Bertelsen og Mads Brügger bag sig. Tidligere har Berlingske Media også været del af kanalen, men mediehuset trak sig for kort tid siden.

Bag kanalen Loud står en gruppe mindre, lokale radiokanaler som Radio Diablo, Radio Max Danmark og Foreningen Radio Limfjord.

Den sidst ankomne byder er dk4, der vil drive radiokanalen dk4 - Radio.

- Nævnet vil nu vurdere, om de konditionsmæssige krav er opfyldt. Det bliver meldt ud på hjemmesiden senest den 25. september.

- Radio- og tv-nævnet træffer endelig afgørelse den 22. oktober, hvorefter vinderen af udbuddet bliver offentliggjort, skriver Kulturstyrelsen.

Vinderen af udbuddet vil få et budget på 70 millioner kroner årligt til at drive kanalen.

Den senest ankomne byder, dk4 - Radio, driver allerede radioen Dansktop Radio samt producerer podcasts, skriver Mediawatch.

- Vi har budt, fordi radioens opdrag ligger fuldstændig i tråd med dk4’s kerneforretning og det, koncernen bag har produceret i 25 år. Vi vil gerne være tværmedielle, og folkene bag kan det, der skal til, siger kommunikationsdirektør i dk4 Steen Andersen til Mediawatch.

Samlet er den økonomiske ramme til DAB-kanalen 280 millioner kroner. Vinderen kan tidligst starte kanalen 1. november og senest 1. juli 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce