Annonce
Læserbrev

Transport. Bevar befordringsfradraget

Debat: Det Økologiske Råd har været ude med en bombastisk og virkelighedsfjern melding om, at befordringsfradraget er et fejlskud, der bør udfases. Rådets argumentation går på, at fradraget bidrager til mere trængsel omkring byerne, øget luftforurening og øget klimabelastning.

Denne melding er et udtryk for virkelighedsfjern storbytankegang af værste skuffe. Et skævvridende forslag, der lader store dele af landet fuldkommen i stikken. Nemlig de store dele af landet, hvor vi ikke kan benytte os af kollektiv transport i alle retninger og hvor familierne er totalt afhængig af en bil – ofte to biler – for at få arbejdslivet og fritidslivet til at fungere.

Befordringsfradraget sikrer, at der også er fornuftige levevilkår udenfor de større byer – som her i Nordvestjylland, hvor folk ofte er henvist til at pendle til arbejdet over lange afstande. En afskaffelse af fradraget vil derfor være et slag i ansigtet på ikke mindst landdistrikterne og de små lokalsamfund landet over – altså en total skævvridning af Danmark. Dertil kommer, at mange almindelige familier ville få gulvtæppet revet væk under deres økonomi, hvis fradraget afskaffes. Og endelig vil det gå ud over det private erhvervsliv, vi alle lever af og som skaber grundlaget for velfærd, hvis fradraget afskaffes med deraf følgende mindre mobilitet på arbejdsmarkedet. Det er i øvrigt trættende, at høre på den vedvarende nedrakning af bilen som ”sort” og forurenende. Sandheden er jo, at fremtidens bilpark bliver grøn og særdeles miljøvenlig. Derfor skal vi også bygge bedre veje til fremtidens grønne biler.

Det er i grunden trist, at formentlig både kloge og velmenende mennesker kan sidde i deres teoretiske osteklokkeverden i storbyen og udtænke sådanne forslag. Klart NEJ TAK til dette afsindige råd. Befordringsfradraget skal ubetinget bevares som grundlag for et sammenhængende Danmark med gode leve- og jobmuligheder i både by og på land.

Annonce
Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Måtte en tur på stationen

Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Annonce