Annonce
Mærkedage

Tragedie satte punktum for karrieren

I sin ungdom var den amerikanske svømmer Mark Spitz kendt for sin moustache. Men i dag er overskægget barberet væk. (Arkivfoto) Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Mark Spitz har i sin svømmekarriere slået adskillige verdensrekorder, men han stoppede sin karriere efter et tragisk OL. Den 10. februar fylder han 70 år.

70 Svømmeren Mark Spitz slog ved OL i München i 1972 syv verdensrekorder og vandt dermed lige så mange guldmedaljer.

Men det var ikke amerikanerens ufattelige sportspræstation, man talte om.

Legene udviklede sig nemlig tragisk, da palæstinensiske terrorister angreb israelske sportsfolk.

Ikke desto mindre var det her, Mark Spitz for alvor slog sit navn fast som verdens bedste svømmer. Men det var også den begivenhed, der satte et punktum for hans karriere.

I dag er han kun overgået af sin landsmand Michael Phelps, der vandt otte guldmedaljer ved OL i Beijing i 2008.

Interessen for svømning startede allerede i barndomsårene for Mark Spitz. Han er født i Modesto i Californien, men familien rykkede i hans første leveår til Honolulu på Hawaii, hvor han tilbragte hver eneste dag på stranden.

Som seksårig begyndte han i en lokal svømmeklub, som niårig blev han trænet af den legendariske svømmetræner Sherm Chavoor, og som tiårig havde han opnået at slå en verdensrekord samt 17 nationale rekorder. Det gik stærkt for den unge dreng.

Mark Spitz var ikke engang voksen, da han begyndte at svømme i de større konkurrencer. Hurtigt fik han tilnavnet Mark the shark af sine holdkammerater, fordi han simpelthen var overlegen.

Desuden anlagde han sig en berømt moustache, som skulle blive hans kendetegn i svømmekonkurrencerne.

Da han i 1972 stoppede, stoppede han på toppen. Han forsøgte dog kortvarigt et comeback som 41-årig op til OL i 1992, men var lige akkurat for langsom til at deltage i legene.

Efterfølgende skabte han en vellykket forretningskarriere og fungerer også som foredragsholder. På trods af sin succes har han beholdt benene på jorden:

- Jeg er bare en normal fyr, der tilfældigvis gjorde noget ekstraordinært i min atletiske karriere, sagde han for nogle år siden til NBC.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce