x
Annonce
Struer

Billundbanen vil give forringelser i Nordvestjylland

Rådet for Bæredygtig Trafik argumenterer for en letbaneforbindelse mellem Vejle og Billund, der går udenom togtrafikken mellem Nordvestjylland og København. Arkivfoto: Morten Stricker
En selvstændig trafikkonsulent fremlagde tirsdag sammen med Rådet for Bæredygtig Trafik argumenter for en letbane mellem Billund og Vejle, der vil løse de nordvestjyske udfordringer ved Billundbanen

Struer: Debatten om fremtidens togplaner i Danmark raser videre, og særligt borgere i Nordvestjylland kan måske se frem til forringelser, hvis en jernbaneforbindelse mellem Billund og Vejle, som der længe har været snak om, bliver en realitet.

Nordvestjylland kan risikere at blive koblet af jernbanenetværket, hvis jernbaneforbindelsen mellem Billund og Vejle bliver en realitet, da det vil betyde, at man fra Nordvestjylland skal skifte tog i Fredericia, og der ikke længere går direkte tog til København.

Men der er et alternativ, mener Ole Dupont Kofod, der er selvstændig trafikkonsulent.

Han fremlagde tirsdag sammen med Rådet for Bæredygtig Trafik argumenter for Folketingets transportudvalg for, at der skal bygges en letbaneforbindelse mellem Vejle og Billund, som helt vil gå udenom togtrafikken mellem Nordvestjylland og resten af landet, og som derfor løser problemet.

Annonce

Får man anlagt en letbane, er der ingen undskyldninger for ikke at køre tog direkte til Fredericia og København.

Ole Dupont Kofod, selvstændig trafikkonsulent

Samme opgave

- Får man anlagt en letbane, er der ingen undskyldninger for ikke at køre tog direkte til Fredericia og København, mener Ole Dupont Kofod.

Alternativet med en letbane, der reelt skulle anlægges som en såkaldt "tramtrain", vil betyde, at man mellem Billund og Vejle vil få et transportmiddel, der kan køre som letbane i byområde og tog udenfor.

Det vil ifølge Ole Dupont Kofod være billigere i drift, give kortere rejsetid og gangafstand til indgange, have flere afgange og højere passagerkapacitet, være mere miljøvenligt og ikke mindst fungere uafhængigt af den eksisterende jernbane. Forslaget har allerede været oppe at vende, men på grund af en højere anlægspris blev forslaget skrinlagt.

- Der er mange små fordele ved en letbane. Man kan sammenligne det med, at en stor familie bygger et nyt hus fra bunden, hvor der er plads til hele familien, eller reparerer på deres nuværende, selvom det aldrig bliver helt godt, siger Ole Kofod.

Ifølge trafikkonsulenten blev alternativet med en letbane skrinlagt af økonomiske årsager. Skal der bygges jernbane, er det nemlig staten, der betaler, mens letbaneanlægning falder ind under regionerne og kommunerne, og etableringen af en letbane har en marginalt højere pris.

Det føler de sig dog sikre på, kan tjenes hjem hurtigt via højere passagerindtægter og lavere omkostninger.

- Det er den samme opgave, der bliver løst, om det er et tog eller en letbane, der løser den, og derfor er en letbane stadig principielt en god idé, siger Ole Dupont Kofod.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce