Annonce
Danmark

Trafikken stiger: Provinsen får længere til arbejdet

Vest- og sydsjællænderne har i gennemsnit længst til arbejdet, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, mens den største pendlerstigning i antal kilometer mellem 2008-2017 er sket i Region Syddanmark. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne får længere afstand mellem arbejdet og hjem, viser ny opgørelse, og det er især uden for hovedstadsområdet, at der bliver kørt mere. Flere politikere har fremhævet roadpricing som mulig trafikløsning, men brancheorganisationer mener ikke, at systemet er nærtstående i den kommende fremtid.

Pendling: Trafikken øger år efter år i Danmark, og der er blevet større afstand mellem jobbet og pendlernes hjem. Det fremgår af nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Tallene, som er målt for november 2017, viser, at det især er husstande i kommuner uden for København, som har fået længere til arbejde. Flere vest- og sydsjællandske kommuner topper listen over kørselsafstand med over 30 kilometer fra hjemmet til arbejdet, mens indbyggerne i Region Syddanmark har oplevet det største spring ved, at den gennemsnitlige tur er blevet 3,8 kilometer længere til arbejdet sammenlignet med i 2008. Omgjort i procent har danskerne på Fyn og i Sydjylland fået en kørselsstigning på 18,5 procent på 10 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der flere forklaringer på opgørelsen.

- Der er to ting i tallene. Det ene, der driver det, er den lange pendling med over 50 kilometer til arbejdet, og den udvikling er kraftigt stigende. Derudover er der flere, typisk børnefamilier, som flytter ud af storbyerne, fordi de ikke har råd til at bo der, og som får længere til arbejdet, forklarer Henrik Friis, branchedirektør for dansk infrastruktur hos Dansk Byggeri.

Hos Dansk Erhverv mener man, at tallene er tegn på en større mobilitet hos danskerne.

- Det viser, at vi er villige til at køre længere efter et job, men i virkeligheden så vi gerne, at i stedet for en opgørelse i kilometer opgjorde man det i tid, fordi det nok afgør, hvor langt folk er villige til at pendle, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur.

For indbyggerne i Region Hovedstaden er der kortest afstand til jobbet, og udviklingen igennem årene er også mindre sammenlignet med de øvrige regioner. I gennemsnit har pendlerne 15,5 kilometer i hovedstadsområdet, som de må transportere sig til arbejdet, mens det i Region Sjælland er gennemsnitlige 25,2 kilometer.

Hos Dansk Byggeri forventer man, at der bliver længere afstand for pendlere i provinsen.

- Det er en udvikling, som kommer til at fortsætte, og det største problem er, at vi ikke har en effektiv infrastruktur, siger Henrik Friis.

Annonce

Så langt pendler danskerne i gennemsnit fra hjemmet til jobbet

Region Sjælland: 28,4 km (2008: 25,2 km)

Region Nordjylland: 25,5 (2008: 21,8 km)

Region Syddanmark: 24,2 km (2008: 20,4 km)

Region Midtjylland: 23,1 km (2008: 19,6 km)

Region Hovedstaden: 15,5 km (2008: 14,3 km)

Landsgennemsnit: 21,8 km (2008: 19,1 km)

Kilde: Danmarks Statistik. De nyeste tal er fra november 2017

Roadpricing skubbet til side

I sidste weekend genopstod debatten om, at politikerne i rød blok under regeringsforhandlingerne vil åbne op for roadpricing som en løsningsmulighed på trafikken. Politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, har dog efterfølgende på Twitter afvist, at roadpricing bliver et relevant emne under forhandlingerne, som også De Radikale, SF og Alternativet har været fortaler for, mens Socialdemokratiet er mere skeptisk.

Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Byggeri ser roadpricing som en løsning på trafikken inden for den nærmeste fremtid.

- Med vores nuværende afgiftssystem er det relativt dyrt at købe en bil, og med roadpricing vil det forhåbentlig være billigere, og hvor det så vil koste flere penge at bruge den i stedet for, hvilket er fair, men der vil være en overgangsfase med mange mellemregninger, og regeringen behøver derfor ikke at haste det igennem, siger Jesper Højte Stenbæk.

Også Henrik Friis fra Dansk Byggeri efterlyser nogle aspekter i udfordringen med længere pendlerafstand.

- Nu bliver der snakket politisk om roadpricing blandt politikerne som løsning, og jeg kan godt forstå, at debatten kommer, men den vil ikke skabe mere mobilitet, for folk skal stadig kunne komme på arbejde. Hvis vi tager den kollektive trafik, så er den ikke effektiv nok, og for mange især uden for byerne er den ikke et alternativ, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce