Annonce
Læserbrev

Trafik. Moralen skrider - vis nu mere hensyn

Debat: I 2018 var der 175 trafikdrab i Danmark. Det tal er fortsat alt for højt, selvom det er markant lavere end for til år siden. Vi skal meget længere ned – og det kræver nytænkning på trafiksikkerhedsområdet.

Hver uge får jeg henvendelser fra borgere, der oplever stigende hensynsløshed og egoisme i trafikken. Og jeg oplever ofte selv som trafikant, at gode dyder som hensynsfuld og sikker adfærd i trafikken skubbes i baggrunden.

Eksemplerne står i kø.

På motorvejen trækkes pludselig ud i venstre vejbane uden orientering bagud, lastbiler laver stærkt generende elefantvæddeløb, bilister ligger og roder i venstre vejbane med 90 km/t, selvom topfarten er 110 eller 130. På landeveje overhales hasarderet og mange ser film eller taler i mobiltelefon under kørsel. Respektløs og truende adfærd overfor skolevogne, ældre bilister, udrykningskøretøjer og skolepatruljer. Kørsel overfor rødt lys med bil. Cyklister, der kører overfor rødt eller på fortovet, så fodgængere må springe for livet. Kørsel på påvirket tilstand med køretøjer fra elløbehjul til bil. Dertil kommer de groteske eksempler på dødsensfarlig vanvidskørsel med høj fart i byerne – ofte udført af bandemedlemmer og andre, der skal blære sig overfor hinanden i hurtige biler.

Jeg kunne desværre opremse endnu flere eksempler, der alle relaterer sig til en omsiggribende egoisme, der medfører et farligt skred i trafikmoralen.

Der er i den grad behov for en trafikmoralsk genoprustning baseret på mere effektiv politikontrol i trafikken – regler uden håndhævelse er intet værd. Tidlig fokus for børn på gode grundlæggende færdselsregler og god trafikadfærd i skolen og i hjemmet skal der også til. Dertil kommer behov for øget vægt på god trafikmoral i køreskolerne samt fortsat målrettede kampagner.

Norge viser vejen med europarekord i lavt antal farlige ulykker – lad os tage ved lære af det. Lad os vise langt mere respekt og tage mere hensyn til hinanden – også i trafikken.

Annonce
Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce