Struer: Om knap en måned skal alle landets 98 kommuner have en såkaldt whistleblowerordning, og arbejdet med at få ordningen på plads i Struer Kommune er nu inde i opløbet.
Struer Kommune har de seneste par år haft et par højprofilerede sager med to chefer, der efterfølgende er blevet dømt for mandatsvig og bedrageri.
En stikprøvekontrol lavet af kommunens økonomiafdeling afslørede i sommeren 2019, at den daværende kommunaldirektør Mads Gammelmark uberettiget havde brugt sit tjenestekort 174 gange for godt 123.000 kroner.
I sommeren 2020 blev overfartsleder og havnechef i Struer Kommune, Søren Andersen, sigtet for bedrageri og dokumentfalsk. I december 2020 blev han dømt for at have svindlet for godt 90.000 kroner.
- Et vigtigt supplement
Ordningen er ment som et supplement for ansatte, der ellers normalt ville gå til deres leder eller tillidsrepræsentant, hvis de oplevede uregelmæssigheder.
Men føler en ansat sig ikke tryg ved at gå videre ad de "normale" kanaler, så kan ordningen komme i brug.
Selv om der er tale om et lovkrav, så er der bred politisk opbakning til ordningen i økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget, der behandlede ordningen på sit møde tirsdag i denne uge.
- Alle bakker op ordningen, der er et vigtigt supplement til de ansatte. Det støtter vi fuldt ud, siger udvalgets næstformand John Christoffersen (S), der sad for bordenden ved mødet på grund af borgmesterens sygefravær.
I praksis vil det være en særlig enhed på fire personer i den kommunale forvaltning, blandt andet en jurist, der skal undersøge, om der skal arbejdes videre med en indberetning fra en whistleblower.
John Christoffersen (S), næstformand, økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget, Struer KommuneAlle bakker op ordningen, der er et vigtigt supplement til de ansatte. Det støtter vi fuldt ud.
Finder enheden, at der er basis for at gå videre med en henvendelse, så sendes den videre til behandling hos de chefer, der skal involveres i sagen.
En gang om året vil enheden orientere økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget om sit arbejde. Udvalget vil også få en politisk orientering afhængig af den enkelte sags karakter.
Sikker måde
Struer Kommune har arbejdet sammen med nabokommunerne Lemvig og Holstebro om at finde en portal hos en ekstern leverandør.
Portalen skal være en sikker måde at indberette en sag på og skal virke som platform for kommunikationen mellem whistlebloweren og kommunen.
Risikable fløjt
En whistleblower, på dansk en fløjteblæser, er en betegnelse for en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er involveret.
Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt tavshedspligt, det vil sige en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden.
Ofte risikerer en whistleblower både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt.
Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd, red.), som blæser i fløjten, når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder.
Lyden fra fløjten er et signal til såvel lovovertræderen som offentligheden.
De tre kommuner vil sammen med leverandøren af portalen også sammen lave en politik for brugen af ordningen.
Det er valgfrit om ordningen stilles til rådighed for andre end kommunens ansatte. Det kunne eksempelvis være samarbejdspartnere og leverandører.
Allerede i august næste år skal erfaringerne med ordningen vurderes og måske revideres.
