Annonce
Læserbrev

Tourens publikumsfavorit med dopingpletter

Cykelrytteren Richard Virenque, der 19. november fylder 50 år, har rekorden for flest prikkede bjergtrøjer i Touren. Men en dopingskandale fylder også på cv'et.

50 år: Han var elsket af mange, når han på sin cykel klatrede op over de største bjergtoppe i Tour de France, men en stor dopingskandale satte også en mørk plet på hans cykel-cv.

Richard Virenque, der tirsdag 19. november fylder 50 år, var publikums darling med sin drengede tilgang til tingene.

Og den franske cykelrytter kvitterede for den store opbakning på vejene med lange soloudbrud og fantastisk bjergkørsel.

Så fantastisk, at han syv gange i karrieren - flere end nogen anden - kunne trække den polkaprikkede trøje over hovedet som samlet vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France.

Syv etapesejre er det også blevet til, og to gange endte Virenque også på podiet i Paris. I 1996 som nummer tre, hvor Bjarne Riis stod på øverste trin i den gule trøje, og året efter kravlede franskmanden et trin op til den samlede andenplads.

Virenque indledte sin professionelle cykelkarriere i 1991 for det franske hold RMO, og året efter stillede han til start i sit første af i alt 12 Tour de France-løb.

Allerede på tredjedagen kørte han sig i den gule førertrøje efter et soloridt med to andre ryttere. Trøjen beholdt han dog kun én dag, men sluttede Touren som samlet toer i bjergkonkurrencen.

En ny fransk cykelstjerne var dermed født, og året efter skiftede Virenque til storholdet Festina, hvor han kørte som kaptajn i flere år.

Men i 1998 kom der en kæp i hjulet for franskmanden og Festina-mandskabet i den vel nok mest berømte dopingsag i Tourens historie.

En soigneur fra Festina-holdet blev snuppet ved den fransk-belgiske grænse med bilen fuld af doping.

Hele holdet blev smidt ud af Touren, og det kom frem, at doping blev brugt systematisk på holdet. Senere blev det også afsløret på mange andre hold.

For en stund blev de opbakkende tilråb til den franske stjerne skiftet ud med skepsis, og et stort mørkt slør havde for alvor lagt sig over cykelsporten.

Virenque nægtede i første omgang at have taget doping, men har senere erkendt.

Han kørte sit sidste Tour de France i 2004, hvor det også endte med en prikket bjergtrøje, og samme år indstillede han sin professionelle karriere.

Annonce
Richard Virenque er en af de få cykelryttere, der har kørt i den gule førertrøje i Tour de France med ti års mellemrum. Han kørte i den én dag i 1992 og én dag i 2003. Joel Saget/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Annonce