Annonce
Læserbrev

Tourens publikumsfavorit med dopingpletter

Cykelrytteren Richard Virenque, der 19. november fylder 50 år, har rekorden for flest prikkede bjergtrøjer i Touren. Men en dopingskandale fylder også på cv'et.

50 år: Han var elsket af mange, når han på sin cykel klatrede op over de største bjergtoppe i Tour de France, men en stor dopingskandale satte også en mørk plet på hans cykel-cv.

Richard Virenque, der tirsdag 19. november fylder 50 år, var publikums darling med sin drengede tilgang til tingene.

Og den franske cykelrytter kvitterede for den store opbakning på vejene med lange soloudbrud og fantastisk bjergkørsel.

Så fantastisk, at han syv gange i karrieren - flere end nogen anden - kunne trække den polkaprikkede trøje over hovedet som samlet vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France.

Syv etapesejre er det også blevet til, og to gange endte Virenque også på podiet i Paris. I 1996 som nummer tre, hvor Bjarne Riis stod på øverste trin i den gule trøje, og året efter kravlede franskmanden et trin op til den samlede andenplads.

Virenque indledte sin professionelle cykelkarriere i 1991 for det franske hold RMO, og året efter stillede han til start i sit første af i alt 12 Tour de France-løb.

Allerede på tredjedagen kørte han sig i den gule førertrøje efter et soloridt med to andre ryttere. Trøjen beholdt han dog kun én dag, men sluttede Touren som samlet toer i bjergkonkurrencen.

En ny fransk cykelstjerne var dermed født, og året efter skiftede Virenque til storholdet Festina, hvor han kørte som kaptajn i flere år.

Men i 1998 kom der en kæp i hjulet for franskmanden og Festina-mandskabet i den vel nok mest berømte dopingsag i Tourens historie.

En soigneur fra Festina-holdet blev snuppet ved den fransk-belgiske grænse med bilen fuld af doping.

Hele holdet blev smidt ud af Touren, og det kom frem, at doping blev brugt systematisk på holdet. Senere blev det også afsløret på mange andre hold.

For en stund blev de opbakkende tilråb til den franske stjerne skiftet ud med skepsis, og et stort mørkt slør havde for alvor lagt sig over cykelsporten.

Virenque nægtede i første omgang at have taget doping, men har senere erkendt.

Han kørte sit sidste Tour de France i 2004, hvor det også endte med en prikket bjergtrøje, og samme år indstillede han sin professionelle karriere.

Annonce
Richard Virenque er en af de få cykelryttere, der har kørt i den gule førertrøje i Tour de France med ti års mellemrum. Han kørte i den én dag i 1992 og én dag i 2003. Joel Saget/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce