Annonce
Ulfborg/Vemb

Tomme sommerhusgrunde: Fastholder nye sommerhusområder trods kritik

Der er 38 tomme sommerhusgrunde i Fjand - og heraf 21 i Fjand Ferieceenter. Alligevel søger kommunen nu staten om 236 nye sommerhusgrunde i området. Borgmesteren H.C. Østerby (S) mener dog, at netop flere nye grunde kan sætte skub i området og turismen langs vestkysten. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Selv om der er 38 ubebyggede sommerhusgrunde i Fjand, vil kommunen søge staten om 236 flere sommerhusgrunde i området, mens 29 andre grunde fordeles på Ejsingholm og Handbjerg Marina.

FJAND/Ejsingholm: Kommunen ønsker at flytte 135 ubrugte sommerhusgrunde ved Ejsingholm - og søger samtidig om ekstra 138 grunde i en kvote hos Erhvervsministeriet.

- Der er ansøgningsfrist 1. december om omfordeling og ekstra sommerhusgrunde. Det haster lidt, for sagen skal først godkendes i byrådet, siger H.C. Østerby (S) om sagen, der var sat på økonomiudvalgets møde i denne uge som et ekstra punkt.

Hovedparten - nemlig 236 - af de nye fritidsgrunde bliver placeret ved Fjand, hvor der i dag er omkring 700 sommerhuse mellem Vestkysten, klitplantagen og Nissum Fjord.

Der er dog flere sommerhusejere, som undrer sig over planen om flere sommerhuse i et område, hvor der i dag er 38 ubebyggede sommerhusgrunde - og mange sommerhuse til salg.

To familier på Sdr. Fjandvej peger netop på mange sommerhuse til salg og lange liggetider - og appellerer samtidig til, at landbrugsjord omlægges til natur i stedet for til sommerhuse. Og minder om et område, hvor sommerhuse netop blev droppet efter en høring, da der for ti år siden blev udlagt grunde ved Lyngklitvej.

Sommerhusejere på Hagevej konstaterer, at det forudsætter efterspørgsel efter grunde og lyst til at bygge, hvis der skal komme de økonomiske effekter for lokalområdet med flere sommerhuse og flere turister, som kommunen forventer. De konstater, at der i forvejen er 40 sommerhuse til salg.

Hvis det skulle blive bebygget, vil det betyde flere gæster og ødelægge adgangen til "rene og uspolerede naturoplevelser" ved kysten, fjorden og i klitplantagen, mener familien.

Kommunen påpeger dog, at der er mere biodiversitet i et sommerhusområde end på dyrkede marker, og borgmester H.C. Østerby vurderer, at nye grunde netop kan sætte skub i Fjand-området.

- Jeg tror, at jo mere fokus, der kommer på et sommerhusområde, jo større og jo mere attraktivt vil det blive. Der er vestkysten, som er vores største turistattraktion, siger H.C. Østerby.

Fjand ligger godt fem kilometer syd for Thorsminde, som er udpeget som en af de 18 destinationer, der skal skabe vækst i vestkysturismen.

Jorden er fordelt på en række ejere, og flere ejere frabeder sig sommerhuse nær deres huse.

- Det bliver op til ejerne, om de vil udstykke til sommerhuse. Kommunen opkøber ikke jord til sommerhuse, siger H.C. Østerby.

Annonce

Sommerhuse i Ejsingholm

For seks år siden blev der udlagt et område ved Ejsingholm til 135 sommerhuse, men det droppes, da det ligger lavt i terrænet og et stykke fra fjorden. Derfor søger kommunen om en omfordeling, og den tilladelse burde være nem at få, mens det er mere usikkert, om kommunen oveni får del i ekstra 138 grunde ud af en kvote på 1000 sommerhuse på landsplan.

Ved Ejsingholm udlægges 29 nye sommerhusgrunde på en bakke lidt længere mod nord, og heraf kommer 21 fra omfordelingen.

De 108 grunde nord og syd for Klitvejen ved Fjand kommer fra den nogenlunde sikre omfordeling, mens de sidste 130 er mere tvivlsomme.

Der er desuden søgt om ti husbåde i Handbjerg Marine, der også tæller som sommerhuse.

Kommunens ansøgning om nye sommerhusgrunde berører ikke forslaget om cirka 70 nye sommerhuse i Græm Kær, da det projekt ikke kræver del i en kvote.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];