Annonce
Struer

Tom børnehaveklasse bygget om til specialtilbud

Der er i sommerens løb bygget lidt om på Limfjordsskolen. Arkivfoto: Morten Stricker
Der var kun elever nok til én 0. klasse på Limfjordsskolen, og autismecenteret Lagunen får anvist flere elever, end der er plads til.

Struer: Et nu tidligere børnehaveklasselokale på Limfjordsskolen er i løbet af sommeren blevet bygget om til to.

Der var fra start af dette skoleår kun elever nok til én 0. klasse på Limfjordsskolen, og autismecenteret Lagunen manglede plads.

Ifølge dagsordenen til politikerne i Struer Kommunes Teknik-, miljø- og klimaudvalg har der tidligere - i budget 2019 - været afsat penge til en udvidelse af autismecenteret. Disse er af byrådet blevet udsat til 2020.

Der er ikke plads i de nuværende lokaler til de børn, som anvises til Lagunen, hvorfor der midlertidigt er opsat pavilloner, og nu har Limfjordsskolen så også fået mulighed for at tage et klasselokale i brug.

- Vi har fået sat en skillevæg op i lokalet, så vi nu har fået to rum ud af det, som Lagunen skal bruge til to små specialhold, fortæller skoleleder på Limfjordsskolen Claus Rokkjær.

De nye lokaler er med indgang fra Lagunen, så eleverne, som skal være der, skal ikke igennem den øvrige skole for at komme derind.

Annonce

Vi har fået sat en skillevæg op i lokalet, så vi nu har fået to rum ud af det, som Lagunen skal bruge til to små specialhold.

Claus Rokkjær, skoleleder på Limfjordsskolen

Mangler små lokaler

De lokale politikere har frigivet 110.000 kroner til ombygningen, som ifølge Claus Rokkjær er en fin løsning, nu hvor udvidelsen af autismecenteret er udskudt af byrådet til næste år.

De to nye lokaler kan Limfjordsskolen bruge som mindre grupperum efter den planlagte udbygning af Lagunen i 2020. De kan nemlig "vendes", så de i stedet for fra Lagunen kan tilgås fra den øvrige skole.

Limfjordsskolen har i de første år haft to 0.-klasser, men de to 0.-klasser fra det seneste skoleår er blevet til en 1. klasse, og nu er der altså også "kun" en ny 0. klasse.

Claus Rokkjær ser det som en konsekvens af det faldende børnetal. Det er det, de begynder at mærke nu, lyder det fra skolelederen, som ikke regner med, at man bliver nødt til "at bygge tilbage", når autismecenteret udvides.

- Selv om der bliver bygget til Lagunen, er det hensigtsmæssigt med to små lokaler i stedet for et stort. Vi mangler lokaler til små grupper af elever og til at holde møder i, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce