Annonce
Alarm 112

Tolk i retten kan ikke forstå juridiske udtryk

Østre Landsret må i al hast tilkalde engelsk tolk, da lettisk tolk ikke magter opgaven.

Retssystemet har fortsat problemer med at sikre, at udlændinge får en korrekt oversættelse af, hvad der bliver sagt.

Annonce

Det viser sig eksempelvis fredag i et retsmøde fredag i Østre Landsret. Her skal tre dommere afgøre, om en lettisk kvinde, Kristine Misane, skal have forlænget sin varetægtsfængsling.

Men den fremmødte tolk magter ikke opgaven, viser det sig. Også selv om tempoet sættes helt ned, og når hun får en kopi af det indlæg, som anklager Anders Larsson vil holde. Flere juridiske begreber volder tolken besvær.

- Opsættende virkning. Betyder det, at den sættes i gang, spørger tolken.

- Nej, det modsatte, svarer anklageren.

Ordet omberammelse volder også besvær, viser det sig.

I et forsøg på at sikre en oversættelse til sagens hovedperson, forsøger retsformanden, landsdommer Nikolaj Aarø-Hansen, at forenkle sproget.

På et tidspunkt siger Kristine Misane, der i øvrigt selv er uddannet jurist, fra. Faktisk kan den lettiske kvinde forstå lidt af indholdet i dokumenter på dansk, viser det sig.

- Min klient forstår efterhånden en del dansk, bemærker hendes advokat, Henrik Stagetorn. Kristine Misane har befundet sig i Vestre Fængsel i 431 døgn i forbindelse med en sag om udlevering til Sydafrika.

Landsretten må i al hast bestille en engelsk tolk, der overtager opgaven. Kristine Misane skal dog ikke selv afgive forklaring i retsmødet.

Det er Rigspolitiet, der står for at levere tolke til retssystemet. I december ophævede Rigspolitiet kontrakten med firmaet Easy Translate efter længere tids kritik.

Kontrakten blev indgået i november 2018, og fra 1. april sidste år skulle firmaet levere tolke til politiet, retsvæsenet, Flygtningenævnet og andre myndigheder.

Men kontrakten blev ophævet med henvisning til flere kritikpunkter. For eksempel er der sket "alvorlige brud på databeskyttelsesreglerne", oplyste Rigspolitiet i december.

Dengang blev der varslet, at der i en overgangsperiode vil være problemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce