Annonce
Læserbrev

Toftum Bjerge. En nybyggers historie

Debat: En eller anden sommer for snart halvfjerds år siden har min far sikkert stået og betragtet Nissum Bredning oppe fra udsigtspunktet ved Jeppes Led – og tænkt, at Toftum Bjerge var der dejligste sted på jorden.

Han var kommet op fra Børkop-egnen for at studere på seminariet i Nørre Nissum, og Limfjordens natur og mennesker blev for ham ensbetydende med den intense lykkefølelse, som mange unge mennesker oplever, når voksenlivets muligheder åbner sig for dem. Cirka femten år senere havde han fået arbejde som lærer på Fyn, mine to storesøstre var kommet til verden, og familien begyndte at kigge efter sommerhus.

Valget faldt på ”Valodia”, en primitiv knaldhytte, der til gengæld lå på forreste parket i forhold til havudsigten ved Jeppes Led. Det var her, jeg kom til at tilbringe de fleste sommerferier i min barndom. Jeg gik i vandet med ’Madsens piger’ inde ved siden af, og hver dag gik jeg til campingpladsen eller den nyåbnede grillbar for at formøble den mønt, jeg havde fået om morgenen som is-penge.

Mine forældre blev skilt i 1979, og Valodia måtte sælges. Men da min far nogle år efter etablerede et nyt forhold, købte parret ”Pip op”, et lille, stråtækt murstenshus, hvis historie gik tilbage til længe før sommerhusbyggerierne, og som lå i den stik modsatte ende af Toftum, med kun et smalt stykke mark at krydse ned til landsbyen Humlum. Det var her, jeg som nybagt gymnasieelev kom på læseferie og diskuterede politik, fyldte glasset hver gang, jeg så mit snit til det, og gik de første kærestesorger væk i gruset på Barsidalsvej eller på de 62 trappetrin ned til stranden.

Sidst i 80’erne flyttede Far til Herning-egnen, og Pip op blev solgt. Men kort efter begyndte han hvert år at leje et større hus i Toftum for hele sommerferien, så børn og børnebørn fra de nu sammenbragte familier kunne dukke op i den orden, der passede dem bedst. Det kom der mange mindeværdige og logistisk udfordrende arrangementer ud af. Mine storesøstre, der nu havde mindre børn, var mere eller mindre fast inventar igennem alle ugerne, mens mit eget storbyberusede studenterliv kun levnede mig få dage at afse til familieidyl.

Efterhånden faldt min fars kærlighed på et hus, som han nu har lejet i så lang en årrække, at det er blevet en genkommende udfordring at forklare familiens yngste, at ”Bedstefars hus” ikke virkelig er bedstefars.

Det ligger helt ude på skrænten over de skummende bølger, på Toftum Bjerges højeste udsigtspunkt, der i min barndoms lange sommerdage var en et ganske fancy sted fyldt med tyskere, parkerede biler og den berømte ”Købmanden på toppen” – men som i dag virker lige så afdanket og afslappende som resten af området. Det var her, min kones vidt udspilede badedragt blev årets samtaleemne, da vi gik i vandet under hedebølgen i 2003. I sommerferierne herefter blev det naturligvis os, der udgjorde det faste omdrejningspunkt igennem alle ugerne i Bedstefars hus, og min søn har nu kravlet rundt på de samme halsbrækkende skråninger, som jeg selv kravlede rundt på engang.

I 2011 købte min yngste storesøster og hendes mand et flot toetagers murstenshus cirka midt i området, og familien rådede nu pludselig over to baser at transportere lommelygter og bag-in-a-box-vin rundt imellem. Hermed fik min søsters sommerhusdrømmerier omsider en ende.

Men min far og min kone har igennem årtier været mindst lige så hårdkogte sommerhusshoppere, og de har til enhver tid kunnet opdatere hinanden i, hvad der netop nu var blevet udbudt til salg (om det for eksempel var ”det lille på Tværvej” eller ”det dyre på Gl. Studevej”). Læseren kan nok forestille sig, hvordan en sådan diskurs efterhånden har ført til en del rundvisninger og lige så mange skuffende reaktioner fra min side.

Men i 2019 kom jeg pludselig til at sige ja, og vi er nu blevet ejere af det skønneste gule træhus, denne gang beliggende i den modsatte ende i forhold til stranden, ned imod landevejen Struer-Lemvig og uden skyggen af udsigt - men til gengæld med masser af læ, en prioritering, der godt kan give mening for den, der kender betydningen af en dårlig sommer ved Limfjorden.

Så her sidder jeg nu ved spisebordet og har rundet de halvtreds, cirka lige langt fra Pip op, Bedstefars hus, Valodia og det udsigtspunkt ved Jeppes Led, hvor min far engang som ung må have stået og ladet blikket vandre - fra Remmer Strand og Nissum, over Harboøre Tange i horisonten til Thyholm og den dejlige Oddesundbro.

Selv i en accelereret modernitet kan visse ting stadig give mening, og nogle kabaler alligevel gå op …

Annonce
"En eller anden sommer for snart halvfjerds år siden har min far sikkert stået og betragtet Nissum Bredning oppe fra udsigtspunktet..." Foto: Jørgen Dalsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Leder For abonnenter

Prisen for teknologivirksomhedernes indtog

Jysk Fynske Medier, som også står bag udgivelsen af denne avis, offentliggør i dag, at koncernen lukker ugeavisen "Vinderup Avis". Lukningen sker som en direkte konsekvens af et faldende annoncemarked, som i flere år været med til at underminere grundlaget for at drive lokal, annoncefinansieret avis. Det er rigtig ærgerligt for lokalsamfundet, når der ikke længere er plads til avisen. Ligesom det er ærgerligt, når isenkræmmeren, bageren eller posthuset lukker på grund af for lav omsætning. Der er ikke noget positivt at sige om lukningen af avisen, som har sine rødder langt tilbage i 1900-tallet. Men for avislæsere og vogtere af det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft er Vinderup heldigvis stadig godt hjulpet. Vinderup ligger lige i smørhullet, hvor to medievirksomheder fortsat driver deres aviser. Dagbladet Holstebro udkommer selvsagt i området, ligesom Skive Folkeblad også interesserer sig for den del af Holstebro Kommune. Desuden kommer de to store ugeaviser Holstebro Onsdag og Skive Folkeblads "Midt på ugen" i området. Så vi kan godt pakke det værste sortsyn på nærdemokratiets vegne lidt til side. Men udviklingen vidner om, at der er sket et skred. Når annonceomsætningen flytter til det digitale område, flytter langt størstedelen desværre også ud af landet. I 2018 stod Google og Facebook alene for 61 procent af den digitale, danske annonceomsætning. Og modsat omsætningen i danske medievirksomheder, bruger Google og Facebook ikke deres penge til at skabe indhold, som styrker demokrati og sammenhængskraft i lokalområdet. Derfor har vi set en massiv konsolidering på ugeavismarkedet gennem flere år. I større byer, hvor der før var flere selvstændige aviser, er der kun en tilbage, og de mindste har det svært. Vinderup Avis udkommer for sidste gang om en uge, men Vinderup er stadig en vigtig del af Holstebro Kommune og en helt selvfølgelig del af dette dagblads dækningsområde.

Annonce