Annonce
Holstebro

To ud af tre børn fra Trekanten går ikke i SFO

Hovedparten af danske børn går i SFO om eftermiddagen. Det gælder dog ikke de tosprogede elever, som med den nye skolestruktur har fået længere vej til skole. På Rolf Krake Skolen går 32 børn i 0.3. klasse ikke i SFO, heraf udgør 71,9 procent børn med bopæl i Trekanten. Arkivfoto
Skolebestyrelsen i Holstebro by er bekymret over et stort frafald af tosprogede i SFO'erne og kæder det sammen med, at kommunen har fjernet den gratis bustransport mellem skolerne og Trekanten.

Holstebro: Skolerne i Holstebro by oplever "et markant frafald af specielt tosprogede børn" i deres SFO'er, og det får nu den fælles skolebestyrelse for Rolf Krake Skolen, Sønderlandsskolen og Nørre Boulevard Skolen til at rette henvendelse til udvalget for børn og familie.

- Vi er bekymrede for den fremtidige integration. Muligheden for integration er meget bedre, hvis vi har det, der hedder fritid med. Her tænker vi ikke alene på det rent sociale, men også på den sproglige stimulation. Den bliver meget tydeligere, når de går med dansk talende børn to timer hver eftermiddag fremfor kun i skolen, hvor 70 procent af tiden er tavleundervisning, siger Casper Hansen, der er nytiltrådt formand for skolebestyrelsen i Holstebro by.

Ifølge Rolf Krake Skolens egen opgørelse går 32 elever fra 0.-3. klasse aktuelt ikke i SFO. Heraf har 23 af dem bopæl i Trekanten, hvilket vil sige to ud af tre. Sønderlandsskolen har ikke en tilsvarende opgørelse, men oplyser, at syv børn fra Trekanten er udmeldt af SFO'en i løbet af skoleårets tre første måneder.

Hvad oplever bestyrelsen er årsagen til frafaldet af de tosprogede?

- Vores fornemmelse er helt klart, at det skyldes den manglende hjemtransport til Trekanten, siger Casper Hansen.

Da Holstebro Kommune lukkede Sct. Jørgen Skole, der havde udviklet sig til en ghetto-skole, og spredte de tosprogede børn på flere skoler, blev der de første to år indsat gratis busser for at lettere overgagen og give børnene et incitament til at vælge SFO i tilknytning til deres skoler, så de kunne profitere af de fællesskaber, der blev etableret i skoleregi, i deres fritid. Den service er ophørt fra august.

Annonce

Nørre Boulevard har flest SFO-børn

Forvaltningen mener dog ikke, at man med sikkerhed kan fastslå, om frafaldet at tosprogede skyldes lukningen af busruter og henviser blandt andet til, en stor del af Trekantens børn, der ikke er tilmeldt i SFO, er børn som er udmeldt tidligere end busrutens ophør, ligesom en større andel børn, som har gået i SFO som led i deres førskole, ikke er fortsat i forbindelse med deres skolestart.

Men I kan vel heller ikke med de tal, I har lagt frem til udvalget, dokumentere, at frafaldet ikke skyldes lukningen af busruterne?

- Nej, vi kan ikke afvise, at der er noget omkring busserne, og det ville også være fjollet med de meldinger vi har fra SFO’erne, men det kan være svært at sige noget entydigt om hvorfor, og om det er et markant fald, siger skolechef Thomas Born Schmidt, der har svært ved at forklare de udsving, der er år for år på den enkelte skole.

Set over de seneste tre år har frafaldet typisk ligget på tre procent i skoleårets første måneder. På Nørre Boulevard Skolen går 87,5 procent af eleverne fra 0.-4. klasse aktuelt i SFO. For Sønderlandsskolen og Rolf Krake Skolen er det tilsvarende tal henholdsvis 80 og 84,4 procent.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce