Annonce
Biler

To nye topløse modeller fra Ferrari

Ferrari F8 Spider yder 710 hk og klarer 340 kilometer i timen på toppen. Foto: Ferrari
Ferrari er klar med F8 Spider og 812 GTS, som er åbne modeller med motorer på 8 og 12 cylindre.

Der er fortsat flere, som vil sætte sig bag rattet i en Ferrari.

Det sker dog i modeller, som er lagt an på at være lettere at tøjle og mere behagelige at køre i end hardcore-modellerne.

Derfor opgraderer mærket med den stejlende hingst på cabriolet-fronten. Her er der nemlig potentiale for det eksklusive mærke.

Det sker med en ny F8 Spider, som er roadster-versionen af den ottecylindrede F8 Tributo, som blev vist på forårets motorshow i Genève. Samtidig viser mærket den nye 812 GTS, som er en cabriolet-version af den 12-cylindrede 812 Superfast, som har motoren i fronten.

Annonce
F8 Spider har en let stofkaleche, der kan pakkes ned i det kompakte rum bag sæderne på 14 sekunder. Foto: Ferrari

Kompakt kaleche

F8 Spider, som afløser 488 Spider, byder på 50 hk mere, og den vejer 20 kg mindre end denne. Det giver en større effektivitet.

Til sammenligning er der nu kun yderligere 20 kg ned til den mere ekstreme 488 Pista Spider.

Værdierne fejler ikke noget i F8 Spider, hvor V8-turbomotoren leverer 710 hk ved 8000 omdr., mens momentet er 770 Nm ved 3250 omdr. Det rækker til en topfart på 340 kilometer i timen, mens 0-100 klares på 2,9 sekunder.

De mange kræfter overføres med en syvtrins automatgearkasse med dobbeltkobling.

Stofkalechen kan køres op eller i på 14 sekunder, og manøvren kan klares med op til 45 kilometer i timen.

Det italienske fuldblodsmærke er dog heller ikke sen til at trække en tråd til den første topløse V8-model, som er 308 GTS fra 1977.

Frisk luft med 800 hk

Den store 812 GTS markerer, at der nu igen er en topløs 12-cylindret model i serieproduktion efter 50 år, lyder det fra Ferrari. Sidste model var 365 GTS4 fra 1969. Den var også kendt som Daytona Spideren, fordi Ferrari dengang hentede en sejr i det navnkundige 24-timers løb i Daytona.

En nyere åben V12-model med motoren foran er F60 America fra 2014, der kun blev bygget i 60 eksemplarer. V12-motoren, som er den samme som i 812 Superfast, er også her forbundet med en syvtrins automatgearkasse med dobbeltkobling.

Den leverer 800 hk ved 8500 omdr. Momentet er 718 Nm og betyder, at den klarer 0-100 kilometer i timen på 3,0 sekunder. Også her kan kalechen køres op eller ned på 14 sekunder ved hastigheder på op til 45 kilometer i timen. Samtidig kan føreren køre en elektrisk skærm, der agerer som vindstop, op eller ned.

Modellen er designet med to nye afstivere i siden, der ud over at camouflere kalechen også skal være med til at give et signatur-design for den åbne model, som adskiller den fra Berlinetta’en.

Produktionen af F8 Spider og 812 GTS går i gang til næste forår, og leveringerne går først for alvor i gang sidst på året. Danske priser kendes ikke.

Den store 812 GTS med 789 hk bliver den første serieproducerede åbne Ferrari med V12-motor i 50 år. Foto: Ferrari
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce