Annonce
Ulfborg/Vemb

To lokale kvinder har genoplivet højskolen: Kommer for at høre "helt almindelige mennesker" fortælle

Hanne Arberg (her midt i) byder velkommen til en af de aftener med foredrag, som den nye "højskole" i Staby havde sat i søen tidligere på året. Privatfoto
Historierne fra lokalsamfundet skal frem i lyset. Det mener to lokale, der selv synes, de er lykkes med at genoplive noget af højskole-ånden i Staby.

Staby: At der ikke er samme aktivitet mere på sognegården i Staby, som der var engang, det var Hanne Arberg og Birgitte Holm Eskildsen enige om, da de for lidt over et år siden startede et nyt initiativ.

Et initiativ som på mange måder skulle videreføre den højskole-ånd, der lever i området, men som havde manglet et sted at udfoldes.

"Staby Højskole den 25." blev født. Et initiativ under Aktiv Staby, der ti gange siden har afholdt foredrag i Stabys gamle sognegård. Gennemsnitligt kommer 50-60 deltagende gæster. Aftenerne starter altid med en sang. Initiativtagerne synes efter et år, at det er en succes:

- En enkelt gang er der kommet 80, og det er ikke de samme, der kommer hver gang. Jeg synes, det er en vild succes. Ikke bare fordi der kommer mange, men også fordi man går oplyst derfra, siger Hanne Arberg, der til dagligt arbejder som lærer på Husby Efterskole.

Annonce

Sammenhængskraft

Over årene er der løbende blevet færre og færre borgere i det gamle Staby Sogn. Det har ifølge initiativtagerne kunnet mærkes på sammenhængskraften i byen og i området.

- Da jeg kom hertil i 1991, var der masser af arrangementer i sognegården, men i takt med at folk flytter væk, kom der ligesom en naturlig afmatning - og til sidst var der ingen værter til at stå for det, siger Birgitte Holm Eskildsen, der i det daglige er sygeplejerske på Center for Sundhed i Holstebro.

Ideen med aftenener er, at der skal holdes to foredrag under samme tema. Og det er ikke professionelle foredragsholdere, der står på scenen. Det er "helt almindelige" mennesker, der har noget på hjerte.

- Vi skal have de historier, der er i lokalsamfundet frem i lyset, siger Hanne Arberg.

Højskoleaftenerne har skabt nogle unikke muligheder for at mødes, synes de begge:

- Vi lever jo alle hver for sig - med hver sit arbejde og dagligdag. Måske man ikke lige kommer til de fællesspisninger, der er i byen. Men så kommer man måske til det her en aften, fordi det er ens nabo, der skal komme og fortælle, og så lærer man ligesom hinanden bedre at kende, siger Birgitte Holm Eskildsen og tilføjer:

- Det giver noget identitetsdannelse, og vi lærer hinanden at kende, siger hun.

Fra Pallisbjerg til Grønland

Indtil videre har foredragene været af meget forskellige karakter. Emnerne har været alt fra historien om Pallisbjerg - den lokale herregård, til Grønland, gymnastik og noget så simpelt som den lokalfødte Helge Thomsen - og hans historie.

- Han fortalte egentlig bare om sit liv og opvækst, men det endte jo med at være et helt billede af, hvordan landbruget og området har udviklet sig henover årene, siger Birgitte Holm Eskildsen. Hanne Arberg supplerer:

- Ofte bliver det ligesom nogle små tidsbilleder, siger hun.

Det hele værd

Højskoleaftenenerne foregår altid den 25. i otte af årets måneder.

Alle aftenerne er gratis, og det er frivillige, der står for det hele. Men arbejdet med det er det hele værd.

- For det giver noget fællesskab at mødes og sidde sammen og synge. Der sker en "connection" mellem folk. Det er uforpligtende, og man får snakket med hinanden, siger Hanne Arberg, der sammen med sin medarrangør er ved at gøre forårs-programmet klart.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce