Annonce
Danmark

To danske studerende midt i orkanens øje: - Shanghai er en spøgelsesby lige nu

To 21-årige danske studerende, Mikkel Graulund Jørgensen (t.v.) og Tobias Løvkvist Bidstrup befinder sig lige nu i Shanghai og kan konstatere, at livet i millionbyen er tydelig påvirket af Coronavirus-udbruddet fra Hubei-provinsen, der er hovedcentrum for udbrud af virusset. Privatfoto
21-årige Mikkel Graulund Jørgensen befinder sig lige nu i Shanghai med sin kammerat Tobias Løvkvist Bidstrup. De to studerende, der begge læser på Copenhagen Business School og oprindeligt er fra Juelsminde og Aarhus-forstaden Brabrand, er rejst derud i tre måneder for at lære kinesisk.

Juelsminde: Mikkel Graulund Jørgensen, født og opvokset i Juelsminde, og hans kammerat Tobias Løvkvist Bidstrup fra Brabrand ved Aarhus befinder sig lige nu i Shanghai.

De to fyre har valgt i en periode på tre måneder at trække stikket fra deres studie på Copenhagen Business School for at lære kinesisk på en kinesisk sprogskole og ved at tale med lokalbefolkningen. En udfordring, de har døbt "Challenge Yourself".

Via daglige blogs, indslag over Youtube, beretter de om, hvordan det går med at være i Kina og med at få det kinesiske sprog ind under huden.

Men den personlige udfordring har de seneste uger fået et tvist i en anden kaliber med coronavirus og deraf begrænsede muligheder for at opleve byens liv og trængsel, end de to fyre havde forudset, da de satte sig på Air China og begav sig af sted mod Shanghai 10. januar.

De fortæller:

- Shanghai minder om en spøgelsesby lige nu. Der er stille på gaderne herude, og de fleste restauranter er lukket. Der er færre folk i metroerne, og alle bærer masker.

Annonce

Shanghai minder om en spøgelsesby lige nu. Der er stille på gaderne herude, og de fleste restauranter er lukket. Der er færre folk i metroerne, og alle bærer masker.

Mikkel Graulund Jørgensen og Tobias Løvkvist Bidstrup

Vildt men knap så kaotisk

Mikkel Graulund Jørgensen og Tobias Løvkvist Bidstrup, der begge er 21 år, har løbende både op til afrejse og efter ankomst til Shanghai overvejet, om de bør afbryde deres rejse og tage hjem.

Men de har besluttet at blive i landet og fortsætte deres sprogprojekt, fortæller de.

- Det er jo en ret vild situation det her, som har udviklet sig mere, end vi før afrejse havde forventet. Men folk tager det roligt, så det gør vi også. Det er faktisk knap så kaotisk at stå i situationen som at høre om den på tv, og vi har blandt andet ikke oplevet, at nogle hamstrer madvarer fra supermarkederne, siger Tobias Løvkvist Bidstrup.

- Så med mindre det på et tidspunkt bliver os pålagt eller stærkt anbefalet af myndighederne og Udenrigsministeriet at rejse ud af landet, kan man finde os her de næste mange uger, tilføjer Mikkel Graulund Jørgensen.

Senest har de kinesiske myndigheder valgt at lukke alle skoler i Shanghai frem til 7. februar for at mindske risikoen for yderligere smitte . Men heller ikke det har fået Mikkel Graulund Jørgensen og Tobias Løvkvist Bidstrup til at droppe deres mål med at lære det kinesiske sprog. I stedet bliver de i stedet undervist online, mens de også har tænkt sig at opretholde aftaler med deres medstuderende i det omfang, det er forsvarligt og kan lade sig gøre, forklarer de.

- Om lidt har vi en aftale med nogle venner på en bar. Det er stadig ok og fedt at være herude. Vi håber, det lykkes at blive herude, siger Mikkel Graulund Jørgensen og Tobias Løvkvist Bidstrup.

De to fyres plan er at blive i Shanghai en måned for herefter at rejse til Beijing i en måned. Tobias Løvkvist Bidstrup og Mikkel Graulund Jørgensen slutter deres rejse med ophold i den mindre kinesiske by Chengde i det nordlige af Kina, hvor de skal bo ved en lokal familie.

Mikkel Graulund Jørgensen og Tobias Løvkvist Bidstrup har besluttet at blive i Kina og fortsætte deres sprogprojekt de næste par måneder, med mindre Udenrigsministeriet anbefaler udrejse, fortæller de. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce