Annonce
Lemvig-Thyborøn

To bagspillere vinker farvel til LTH

Andreas Damgaard er i gang med sin tredje og sidste sæson i Lemvig-Thyborøn Håndbold. Playmakeren har valgt at søge nye vej for næste sæson. Foto: Morten Stricker
Næste sæson bliver uden Andreas Damgaard og Mads Høj på Lemvig-Thyborøn Håndbolds holdkort.

Lemvig: Efter tre sæsoner i Lemvig-Thyborøn Håndbold har bagspilleren Andreas Damgaard valgt at søge nye udfordringer.

Playmakeren har de to seneste sæsoner måtte acceptere at være klart andetvalg til playmakerposten efter Mark Nikolajsen, og derfor har bagspilleren valgt at søge nye veje i jagten på mere spilletid. Bænken gider han ikke mere.

- Jeg skal ud og have nogle flere minutter på banen og bare spille noget mere, forklarer Andreas Damgaard.

Afskeden skal dog ikke forstås, som om det er en bitter mand, der forlader klubben. Damgaard har kun godt at sige om LTH, som han har tilbragt to sæsoner i 1. division og en i ligaen med, tiden er bare inde til noget nyt.

- Jeg har lært ekstremt meget af min tid i Lemvig, især taktisk, og jeg er blevet en bedre håndboldspiller både defensivt og offensivt. Og så har det været en stor oplevelse at spille foran vores fantastiske hjemmepublikum, fortæller Andreas Damgaard.

Udover Damgaard vinker LTH som ventet også farvel til venstrehåndede Mads Høj, der skal til at læse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce