Annonce
Indland

To børn med dansk baggrund hentet ud af Syrien

Alaa Faqir/Reuters
Børnene opholdt sig i flygtningelejr med militante krigere. De har også fransk baggrund og er i Frankrig nu.

For første gang er to børn med dansk baggrund hentet ud fra de flygtningelejre i Nordsyrien, hvor tidligere Islamisk Stat-krigere og deres børn tilbageholdes.

De to børn er en del af en gruppe på 12 franske børn, der for to dage siden kom fra Syrien til Frankrig.

Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at to forældreløse franske børn, som også har dansk baggrund, mandag er blevet evakueret til Frankrig i et tæt samarbejde mellem franske og danske myndigheder, skriver borgerservice og fortsætter om processen:

- Der er etableret en fælles myndighedsgruppe med deltagelse af blandt andet Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Her belyses de konkrete sager enkeltvis, navnlig ud fra sikkerhedsmæssige overvejelser, humanitære hensyn og vores retlige forpligtelser.

Ifølge det franske udenrigsministerium er alle de evakuerede børn født af krigere fra den militante gruppe Islamisk Stat.

I Danmark kan myndighederne af hensyn til personfølsomme oplysninger i sagen ikke sige yderligere om de dansk-franske børns baggrund, men man er i tæt kontakt med de danske pårørende.

- Udenrigsministeriet vil yde konsulær bistand i deres dialog med de franske myndigheder om de næste skridt i sagen, skriver ministeriets borgerservice.

Det er uvist, om de dansk-franske børn er født i Syrien, og hvilket statsborgerskab de har.

Børnene kom til Frankrig mandag og er ifølge DR's oplysninger placeret hos midlertidige plejefamilier.

De næste ti dage vil der ifølge franske medier blive foretaget høringer af sagerne, hvor en dommer skal vurdere, om pårørende til børnene kan tage sig af dem fremover.

Mindst 13 danske børn og kvinder er registreret som danske i en af flygtningelejrene i det nordøstlige Syrien, men hidtil er ingen danske børn blevet bragt her til landet.

Både Sverige og Norge har den seneste måned hjemtaget børn fra lejrene. Holland har også hentet børn hjem.

Tidligere har TV2 beskrevet, at danske myndigheder forhandler med kurdiske myndigheder om at hjemtage en 12-årig dansk dreng, fordi han er såret.

De danske folketingspolitikere er delt i spørgsmålet om, hvorvidt danske myndigheder skal hente børnene hjem.

Venstre ser ingen forpligtigelse til at hjælpe dem, da det er forældrenes valg at tage derned, mens Socialdemokratiet mener, at man må se på de konkrete sager enkeltvis.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce