Annonce
Erhverv

Tjek af arbejdsmiljø rammer skævt

Jan Toft Rasmussen er miljøsekretær i Dansk Metal og har fulgt udviklingen i Arbejdstilsynet siden midten af 1990'erne, og de senere års nedskæringer har påvirket indsatsen kraftigt. Man har lavet en ambitiøs national handleplan uden at sætte ressourcer af til den. Foto: Dansk Metal
Antallet af påbud og reaktioner fra Arbejdstilsynet er faldet med over 50 procent i flere kommuner og 27 procent på landsplan. Ny struktur skævvrider kontrollen med arbejdsmiljø i Danmark, mener 3F, FOA og Dansk Metal.

Arbejdstilsynet gav i fjor virksomhederne 27 procent færre påbud, forbud og andre reaktioner i forhold til 2014. Arbejdstilsynets egen opgørelse viser samtidig, at virksomhederne i kommuner som Morsø, Norddjurs og Silkeborg har fået langt færre reaktioner. 65 procent færre i Morsø, 64 procent i Norddjurs og 60 procent færre i Silkeborg.

Fagforbundet 3F er kritisk over for udviklingen og kæder den sammen med en indskrænkning af de steder, som Arbejdstilsynets medarbejdere kører ud fra. Tidligere kørte de tilsynsførende ud fra 35 udkørselssteder og centre landet over, mens de i dag begynder arbejdsdagen fra 8 adresser.

- Alle skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark. Det gælder uanset hvor i landet, man bor. Det er simpelthen ikke rimeligt, hvis Arbejdstilsynet nedprioriterer besøg i nogle områder. Det fører til skævvridning og ulighed, og det er ikke i orden. Det skal være lige så sikkert at gå på arbejde i Morsø Kommune som i Rødovre Kommune, siger hovedkasserer Ulla Sørensen fra 3F.

Annonce

Hjemmepleje ringer forgæves

Kommuner som Rødovre og Herlev får flere besøg - mere end 30 procent i forhold til 2014 - men ifølge 3F's hovedkasserer har medlemmerne svært ved at få Arbejdstilsynet ud og vurdere arbejdsmiljøet på en virksomhed. Samme opfattelse har FOA, hvor forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig Jens Nielsen hæfter sig ved, at Arbejdstilsynet gennem mange år er beskåret og først med et forlig i Folketinget i foråret har fået tilført 460 millioner kroner frem til 2022.

- Opgaverne i hjemmeplejen er ikke meget anderledes i Morsø end i Rødovre. Det er ærgerligt, hvis de mener, at arbejde inden for omsorg og hjemmepleje ikke skal have risikobaseret tilsyn, som det kan se ud på tallene. Vi ved fra vores medlemmer, at det er meget svært at få arbejdstilsynet ud: Hvis der bliver ringet 100 gange, kommer de ud 30, og det er ikke godt nok, konstaterer Jens Nielsen.

De erfarne er smuttet

Jan Toft Rasmussen har som miljøkonsulent i først SID og siden BAT-kartellet fulgt udviklingen i Arbejdstilsynet siden midten af 1990'erne, de seneste 18 år i Dansk Metal, hvor han er miljøsekretær. Faldet i tilsynsreaktioner passer ifølge ham med besparelserne på Arbejdstilsynet og afspejler ressourcerne og prioriteringen af indsatsen. Nedskæringerne har kostet mange erfarne medarbejdere.

- De går typisk selv til organisationerne, men også private virksomheder har ansat medarbejdere fra Arbejdstilsynet, der får færre af de erfarne medarbejdere, som har nemmere at se, hvor der skal gives påbud, forklarer Jan Toft Rasmussen.

Andre årsager er ifølge Jan Toft Rasmussen indsatsen for psykisk arbejdsmiljø, som kræver flere ressourcer, og desuden kørte de tilsynsførende i en periode efter digitalt udtrukne virksomheder, som gav mange forgæves besøg.

- De tilsynsførende fik besked på at starte på firmaernes hjemadresse, hvor fatter sidder og tager imod opgaverne. Herfra blev de sendt ud på adresser, hvor mester var sikker på, at der ikke var så meget at komme efter. De fik også trukket adresser ud, hvor arbejdet var slut eller foregik ved en kunde, og det blev registreret som et forgæves besøg. Det er stoppet nu, men det er de tilsynsførendes egen fortjeneste, konstaterer Jan Toft Rasmussen.

Oplæring tager år

Ifølge Jan Toft Rasmussen kan forliget med de 460 millioner kroner være med til at rette op på Arbejdstilsynets indsats, men det tager tid, og politikerne har ikke behandlet Arbejdstilsynet godt gennem årene.

- Man kan ikke lave en national handlingsplan for arbejdsmiljø og samtidig skære ned på den myndighed, som har tilsynet. Det hænger ikke sammen - ikke engang militæret gør det på den måde. Plan og budget må følges ad, siger Jan Toft Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce