Annonce
Læserbrev

Tisser du i bukserne? – Fat mod, der er hjælp at hente!

Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens – det svarer til, at mere end hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne

Debat: Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens – det svarer til, at mere end hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne. Alligevel er der meget få, der taler om deres problem og endnu færre, der får hjælp til at løse deres det. I weekenden var jeg med til at drøfte netop de udfordringer i en debat på årets Folkemøde. Her var patienter, læger og politikere enige om, at inkontinens skal på den danske sundhedsdagsorden. For der er i den grad brug for, at vi taler om inkontinens – så alle de danskere, der i dag lider i stilhed, kan få den hjælp, der faktisk er.

Bryd tabuet

Vi fortæller gerne om, at vi har ondt i ryggen, dårligt hjerte eller andre skavanker, men vi deler absolut ikke med nogen, at vi har problemer med at holde på vandet. Det er noget, vi skammer os over, og mange deler ikke engang de daglige udfordringer med deres allernærmeste. Inkontinens er desværre stadig et tabu, der lever i bedste velgående. Vi ved, at 4 ud af 5 danskere går alene med deres inkontinensproblemer i op til 5 år, før de går til lægen. Resten venter endnu længere med at søge læge. Og det er bare så ærgerligt, for inkontinens er netop et af de sygdomsområder, hvor der faktisk er hjælp at hente.

Inkontinens koster – både for patient og samfund

Vi skal tale om inkontinens, og vi skal udbrede budskabet om, at der er hjælp at hente. Vi skal reagere, når en person igen og igen siger nej til at tage med til fester og ferier. Vi skal reagere, når en person hele tiden render på toilettet. Og vi skal reagere, når en person begynder at sige nej til fysisk aktivitet. Årsagen kan være, at denne person er bange for at komme til at tisse i bukserne og derfor lever en dagligdag amputeret af social isolation. Vi dør ikke af inkontinens, men vores livskvalitet lider et gevaldigt knæk – og vi lever langt fra et værdigt liv med inkontinens. Vi skal også bekymre os om de millioner af kroner, det koster samfundet i udgifter til bind og hjælpemidler, for ikke at tale om påvirkningen af miljøet, når de skal bortskaffes. Så lad os nu tale om inkontinens!

Få hjælp og få livet tilbage

Der er rigtig mange sygdomsområder, hvor man enten ikke kan få hjælp, eller hjælpen er sporadisk. Det gælder ikke for inkontinens. Vi læger ved godt, hvordan vi kan hjælpe, men vi skal have danskerne til bryde tabuet og tale om deres inkontinens og gå til lægen. Vi kan behandle den påvirkede livskvalitet med bækkenbundstræning, medicin, operation eller noget helt fjerde. Vi har en hel pallet af løsninger til inkontinens. Ofte kan vi starte på at gøre en forskel bare ved at justere på folks drikke- og vandladningsvaner. Så hjælp os nu med at sprede budskabet om, at der er hjælp at hente – og det faktisk ikke kræver store ændringer at få sit gode liv tilbage.

Opråb til omgivelserne

Så i anledning af, at det er International Inkontinensuge, skal vi så ikke en gang for alle lave et opråb til alle de mange danskere, som dagligt lider i stilhed. Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Der skal så lidt til. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Annonce
Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv, opfordrer Susanne Axelsen, formand for Kontinensforeningen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Verdensmesterskabet får ikke lov at smuldre i Struer

Hvis bokseren Dina Thorslund skal miste sit verdensmesterskabsbælte, så lad os håbe, at det kommer til at ske i bokseringen mod en dygtigere modstander, og ikke fordi økonomi og teknikaliteter spænder ben for hende. Da hun for nylig brød med sin hidtidige promotor, det tyske Team Sauerland, stod hun alene tilbage med opgaven at arrangere og finansiere en mesterskabskamp. Det er en stor opgave, som rækker et godt stykke ud over de færdigheder, man slider sig til i et træningslokale, og derfor har bokseren brug for hjælp. Verdensmestre i individuelle publikumssportsgrene findes der ikke mange af i Danmark. Derfor er det en præstation, som har skabt opmærksomhed. Og Struer Kommune har været både dygtig og flittig til at udnytte den potentielle profilering, der ligger i at have en verdensmester i byen. Derfor har kommunen naturligvis også en interesse i, at det fortsat er tilfældet. Og netop derfor ser kommunen også velvilligt på mulighed for et samarbejde - eller en støtte. Detaljerne er endnu ikke klare, men borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) giver i dagens avis udtryk for, at der skal findes en løsning. Nok så vigtigt er det signal, som erhvervsmanden Peter K. Kristensen sender i et læserbrev i dagens avis. Han opfordrer til at støtte projektet og melder sig samtidig klar til selv at gøre det. Det er vigtigt, at dem, der har mulighed for at ændre noget, ikke bare støtter økonomisk med et sponsorat, men også råber lidt og op fortæller om, hvor vigtigt det er at have noget at være fælles om og stolte over. En opbakning som den, erhvervsmandens sender i sit læserbrev, er derfor uendeligt meget værd. Det er uholdbart, hvis bokser og træner selv skal stå for det administrative. Det kan måske lykkes en enkelt gang, men hvis Dina Thorslund skal have mulighed for at koncentrere sig om sporten, må hun finde en ny promotor. Og den opgave er langt nemmere, hvis hun kan demonstrere solid opbakning i baglandet. For selvfølgelig skal verdensmesterskabet forsvares. Og selvfølgelig skal det foregå i Struer denne gang.

Annonce