Læserbrev

Tisser du i bukserne? – Fat mod, der er hjælp at hente!

Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens – det svarer til, at mere end hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne

Debat: Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens – det svarer til, at mere end hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne. Alligevel er der meget få, der taler om deres problem og endnu færre, der får hjælp til at løse deres det. I weekenden var jeg med til at drøfte netop de udfordringer i en debat på årets Folkemøde. Her var patienter, læger og politikere enige om, at inkontinens skal på den danske sundhedsdagsorden. For der er i den grad brug for, at vi taler om inkontinens – så alle de danskere, der i dag lider i stilhed, kan få den hjælp, der faktisk er.

Bryd tabuet

Vi fortæller gerne om, at vi har ondt i ryggen, dårligt hjerte eller andre skavanker, men vi deler absolut ikke med nogen, at vi har problemer med at holde på vandet. Det er noget, vi skammer os over, og mange deler ikke engang de daglige udfordringer med deres allernærmeste. Inkontinens er desværre stadig et tabu, der lever i bedste velgående. Vi ved, at 4 ud af 5 danskere går alene med deres inkontinensproblemer i op til 5 år, før de går til lægen. Resten venter endnu længere med at søge læge. Og det er bare så ærgerligt, for inkontinens er netop et af de sygdomsområder, hvor der faktisk er hjælp at hente.

Inkontinens koster – både for patient og samfund

Vi skal tale om inkontinens, og vi skal udbrede budskabet om, at der er hjælp at hente. Vi skal reagere, når en person igen og igen siger nej til at tage med til fester og ferier. Vi skal reagere, når en person hele tiden render på toilettet. Og vi skal reagere, når en person begynder at sige nej til fysisk aktivitet. Årsagen kan være, at denne person er bange for at komme til at tisse i bukserne og derfor lever en dagligdag amputeret af social isolation. Vi dør ikke af inkontinens, men vores livskvalitet lider et gevaldigt knæk – og vi lever langt fra et værdigt liv med inkontinens. Vi skal også bekymre os om de millioner af kroner, det koster samfundet i udgifter til bind og hjælpemidler, for ikke at tale om påvirkningen af miljøet, når de skal bortskaffes. Så lad os nu tale om inkontinens!

Få hjælp og få livet tilbage

Der er rigtig mange sygdomsområder, hvor man enten ikke kan få hjælp, eller hjælpen er sporadisk. Det gælder ikke for inkontinens. Vi læger ved godt, hvordan vi kan hjælpe, men vi skal have danskerne til bryde tabuet og tale om deres inkontinens og gå til lægen. Vi kan behandle den påvirkede livskvalitet med bækkenbundstræning, medicin, operation eller noget helt fjerde. Vi har en hel pallet af løsninger til inkontinens. Ofte kan vi starte på at gøre en forskel bare ved at justere på folks drikke- og vandladningsvaner. Så hjælp os nu med at sprede budskabet om, at der er hjælp at hente – og det faktisk ikke kræver store ændringer at få sit gode liv tilbage.

Opråb til omgivelserne

Så i anledning af, at det er International Inkontinensuge, skal vi så ikke en gang for alle lave et opråb til alle de mange danskere, som dagligt lider i stilhed. Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Der skal så lidt til. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv, opfordrer Susanne Axelsen, formand for Kontinensforeningen.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Vestjylland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Annonce