Annonce
Holstebro

Tilbagegang: Færre børn blev født i kommunen i 2019

Især i 2016 blev der født mange børn i Holstebro Kommune - men siden er fødelstallet faldet hele 14 procent, så det er det laveste siden 2014.
Selv om familiernes økonomi generelt har det godt, så blev der født færre børn i 2019 end året før. I Holstebro faldt fødselstallet med 36, og det faldt også i Struer og Lemvig kommuner.

HOLSTEBRO: Efter krisen omkring 2008 faldt fødselstallet i hele landet, som under tidligere kriser. Men selv om der nu er højkonjunktur, så er fødselstallet faldet fra 2018 til 2019. Det viser de tal, som Danmarks Statistik netop har gjort op.

Faldet i antal nyfødte gælder for en række vestjyske kommuner - men faktisk er det både i regionen og i hele landet, at der er født færre børn i 2019.

I Holstebro Kommune blev der født 619 børn sidste år, og det er 44 færre end året før. Fødselstallet er det laveste siden 2014.

Torben Strømgaard (V), der er næstformand for børn og familieudvalget, er klar over udviklingen med stagnerende fødselstal.

- Vi har hørt tendensen, men jeg ikke ikke fået nogen forklaring på, at fødselstallet igen falder, siger Torben Strømgaard.

I 2016 steg fødselstallet i hele landet efter krisen - og ikke mindst i Holstebro var det et særdeles frugtbart år med 726 nyfødte. Men siden er det faldet igen.

Hos Hospitalsenhed Vest med to fødesteder i Holstebro og Herning ved man ikke, hvorfor der er født lidt færre børn i 2019.

- Det har jeg ikke umiddelbar noget godt bud på. Fødselstallet steg jo under opsvinget, da folk kom til penge, siger vicechefjordmoder Tina Møller.

I Lemvig Kommune blev der sidste år født 146 børn - og det er 18 færre end året før - og det laveste andtal siden 2014.

I Struer er situationen stort set den samme - med 149 nyfødte børn i 2019. I de to kommuner toppede fødselstallet senest i 2017 med 172 nyfødte i Lemvig og 195 i Struer.

På landsplan blev der født 61.167 børn i 2019, og det er lidt færre end de seneste tre år - men til gengæld 4300 flere end i 1014.

Samme tendens ses i Region Midtjylland, hvor der sidste år blev født 14.143 børn - men dog 1066 flere end i 2014.

Som en undtagelse blev der med 522 børn født lidt flere børn i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2019 end året før. I øvrigt skiller fjordkommunen sig ud med et meget stabilt fødselstal mellem 516 og 572 børn de seneste syv år.

Fødselsraten er i Vestjylland på godt to børn pr. kvinde i gennemsnit, og det er noget højere end de 1,7 børn per kvinde i landsgennemsnit.

Annonce

Nyfødte børn

Kommune/År 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Hele landet 56870 58205 61614 61397 61476 61167

Reg. Midtjyll. 13077 13423 14346 14292 14369 14143

Holstebro 595 620 726 655 663 619

Lemvig 137 148 154 172 164 146

Struer 141 164 173 195 176 149

Ringkj.-Skjern 528 516 572 553 516 522

Herning 893 884 944 984 929 903

Kilde: Danmarks Statistik

Flere fødte end døde

En trøst er det dog, at der sidste år blev født godt 7000 flere i hele landet, end der døde. Samme tendens ses i Region Midtjylland med 11.367 døde.

Flere ældre betyder, at antallet af døde generelt er steget de senere år.

I Holstebro Kommune blev der i 2019 født 92 flere end de 527 døde - og hvert år har der været et fødselsoverskud i kommunen.

Modsat er situationen i Lemvig og Struer kommuner, hvor der hvert år dør flere, end der blev født.

I 2019 døde 232 i Lemvig Kommune, mens der døde 242 i Struer. Altså et "underskud", som i sig selv betyder henholdsvis 86 og 93 færre indbyggere i de to kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce