Annonce
Fodbold

Til Superliga-fans og andet godtfolk: Seks ændringer af fodboldreglerne

Den tyske Bundesliga-dommer Bibiana Steinhaus forklarer Kölns træner Stefan Ruthenbeck, hvorfor hun undlod at dømme et straffespark. REUTERS/Wolfgang Rattay.
Fra sommer sker der ændringer og justeringer af fodboldreglerne. Bliv klogere på dem her

Der vil i den kommende sæson være seks ændringer i fodboldloven, som får betydning for millioner af fodboldspillere verden over. Her er en kort gennemgang:

Hurtigere udskiftning

Viktor Fischer forlader banen under en landskamp mod Montenegro. I fremtiden skal han forlade banen, hvor den nærmeste streg er. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Fra den kommende sæson indskrænkes muligheden for at trække tiden ved en udskiftning. Den udskiftede spiller skal forlade banen ved den nærmeste grænselinje. Det har været en sport i sig selv at sørge for at stå helt ovre ved den modsatte side af banen, når man skulle skiftes ud for at bruge lang tid på at lunte/gå til udskiftning, når ens hold havde et brugbart resultat.

Væk fra muren

I fremtiden skal de hvide - faktisk som her - være mindst en meter fra frisparksmuren. Her det legenden David Beckham, der sparker i muren mod Danmark på Old Trafford. Foto: Scanpix

Der er tilføjet en regel ved en frisparksmur, der lyder på, at spillere fra det angribende hold minimum skal være en meter fra muren, når der skal tages et frispark. Det vil i praksis forhindre det angribende holds spillere i at stille sig i forlængelse af muren - der skal i hvert fald være en meters afstand.

Gult og rødt til alle

FC Nordsjællands Mads Pedersen får rødt kort af dommer Benjamin Willaume-Jantzen, men nu kan dommeren også give kort til en hvilken som helst person på udskiftningsbænken, om de så kun er vandbærere. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Fra sommer vil dommeren kunne give rødt eller gult kort til alle personer, der befinder sig på bænken. Det skal forhindre, at andre officials end trænere og assistenttræner frit kan hælde eder og forbandelser ud mod dommere og modspillere.

Målspark spilles kort

OB's målmand Sten Grytebust må i fremtiden sparke målspark kort til en medspiller indenfor straffesparksfeltet. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det vil fremover være tilladt at sætte spillet i gang med målspark eller frispark i feltet uden, at bolden skal sparkes ud af feltet for at være i spil igen. Man kan altså sætte spillet i gang med en kort bold inde i feltet fra målmand til forsvarer, og det vil givet blive præciseret i regelsættet, hvor langt modspillerne skal være væk i de situationer.

Forlad stregen med en fod

FC Midtjyllands Jesper Hansen redder et straffespark i pokalfinalen mod Brøndby for nylig. I fremtiden skal han blot have en fod på målstregen, før sparket tages. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det har hidtil heddet sig, at målmanden skal blive stående på stregen ved straffespark, indtil bolden har forladt skyttens fod. Nu skal målmanden kun have én fod på linjen, når sparket tages. Indtil nu har dommerne levet med, at målmanden tager et skridt ud på forhånd, selv om det er ulovligt. Og mange gange har dommerne ikke kunnet se, at målmanden har forladt stregen med begge fødder før sparket. Det gør reglen ikke endegyldigt op med. Det kunne VAR for eksempel.

Nul hånd-scoringer

OBs Oliver Lund og FC Nordsjællands Mohammed Kudus ser ud til at spille bolden med deres hænder. Selv om det er uforsætligt, må man i fremtiden ikke tilspille sig en målchance eller score med hånden. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Der gøres ikke så meget ved vurderingen af straffespark eller ej ved hands, som det ser ud lige nu. Men det vil blive sådan, at selv uforsætlige hands i fremtiden vil blive straffet. Det vil i hvert fald ikke længere være muligt at score et mål eller tilspille sig en stor chance, hvis bolden kommer fra en berøring med hånden, uanset om det er uforsætligt eller ej, lyder den nye regel.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce