Annonce
Holstebro

Til minde om: - Det må ikke blive for trist om en mand, der var så levende og glad for livet

Maja og Ole Skifter elskede blandt andet at rejse. Ole elskede at spille trommer. - Så snart Ole kunne se sit snit til at spille, gjorde han det. Til fester gik han gerne op til trommeslageren for at høre, om vedkommende ikke havde brug for en pause. Ole havde sin egen teknik, og jeg kunne altid høre, at det var ham, der spillede. Var jeg på WC, kunne jeg høre, hvis det var ham, der havde sat sig ved trommerne, siger Maja Skifter. (Det indsatte ark i billedet med billeder og tekst er fra Ole Skifters bisættelse). Arkivfoto: Morten Stricker/privatfoto
Ole Skifter var agronom, virksomhedsejer, jæger, landmand, trommeslager - og livsnyder. Derfor var det også alt for tidligt og alt for hurtigt, at han forlod denne verden, blot få måneder efter sin bror.
Annonce

Tvis: Et juletræ er kommet op i et hjørne af gårdspladsen på Gedbovej.

Grantræet stammer fra Maja og Ole Skifters skov, og det står op ad staldbygningen. Dér kan træet så sludre med staldbygningen, der har omtrent lige så mange historier, som grantræet har nåle - om dengang der var grise i stalden; om dengang Actona-Orla Dahl Jepsen rullede ind på selvsamme gårdsplads og fik lov til at opbevare møbler i de dengang tomme lokaler; om jagtselskaberne; om de ældre mænd der hver 14. dage spiller musik i bygningen.

Og om Ole Skifter, der var med til det hele - engang.

Nu hamrer han ikke længere på trommerne, eller sidder en lørdag i sin stol med en cerut og en lille whisky med sport på TV'et.

Der er blevet så tomt, snøfter hans hustru Maja. De har kendt hinanden, siden de var 17 år.

- Men det hele skal ikke blive for trist om en mand, der var så levende og glad for livet. Han var så meget for mange andre mennesker, tilføjer hun.

Annonce

KBH, Bornholm, Aalborg, Holstebro

Maja kom fra Veddum, Ole kom fra Als - og for alle os andre uindviede, der ikke kommer fra det østlige Himmerland, ligger de to småbyer på Hadsund-kanten, ti kilometer fra hinanden. Alligevel havde de aldrig mødt hinanden før et bal på skovpavillonen i Hadsund.

Der skulle gå 51 år - de 47 som ægtepar - før de gav slip på hinanden igen.

- Hans store sorg blev, at han ikke skulle opleve sin barnebarns konfirmation næste forår, og det næste barnebarns konfirmation året efter. Og så vores guldbryllup om tre år. Det havde han sådan glædet sig til. Det er også sådan noget, der gør ondt på mig, erkender Maja Skifter.

For Ole Skifter blev kun 68 år. Den samme dag, 10. juni, han havde kørt sin storebror i kapellet, fik han et opkald fra sygehuset. Han havde, ligesom sin bror, kræft i nyren, og det var alvorligt.

- Ole sagde: "Min bror fik otte år, og så kan jeg få ti gode år", siger Maja.

Men alt gik hurtigt, alt for hurtigt.

Ole Skifter havde altid sagt, at han skulle bæres fra Vestergård - den gård han endelig fik og elskede så højt.


Vi støttede hinanden i tykt og tyndt. Var hinanden sparringspartnere. Han havde temperament og kunne være hurtig i vendingen, og selvfølgelig kunne vi være uenige, men efter to minutter var alt godt igen. Heldigvis nåede han at få et aktivt og pragtfuldt liv.

Maja Skifter.


De var kommet til Tvis i 1984. I årene forinden var Maja taget med ham til København, hvor han uddannede sig som agronom på Veterinær- og Landbohøjskolen. Dernæst to dejlige år på Bornholm efterfulgt af trangen til at komme tættere på familien - først i jobbet som økonomikonsulent ved Aalborg Landboforening og så som økonomikonsulent hos Husmandsforeningen i Holstebro.

Ole Skifter var landmand ved siden af. De havde grise, marker og skov. Da alt var på sit højeste, havde de fire karle til at hjælpe.

Annonce

Et pragtfuldt liv

Tiden til landbruget fik Ole i 1996. Uheldigvis. Omstruktureringer havde bragt ham i unåde på jobbet. Han holdt med formanden i en kamp mod bestyrelsen og blev fyret, forklarer hustruen. Dernæst fulgte to år med juridiske slagsmål, fordi Ole Skifter mente, at han var blevet fyret uretmæssigt.

Han vandt.

Han slog sig egentlig fint til tåls med livet som landmand, men gamle kunder rykkede i ham, og 1. januar 1998 skabte han så Nordvestjysk Erhvervsrådgivning (NE). Først i Struer med én medarbejder, der i øvrigt stadig er med i foretagendet. Flere og flere kunder kom til, så NE til sidst måtte flytte til sit nuværende hjem på Bisgaarden i Holstebro. 11 ansatte tæller firmaet, foruden Ole og Maja, der de seneste år hjalp til.

Men det skulle ikke lykkedes Ole at dø hjemme. Hans tilstand forværredes hurtigt til, at han til sidst ikke kunne trække vejret godt nok og måtte på sygehuset.

- En dag sagde han: "Maja, jeg er færdig. Vi er nødt til at snakke om de forskellige ting", og jeg har lovet ham at komme videre. Heldigvis bliver jeg løftet af gode venner og vores to børn, siger Maja.

Og hustruen kan sagtens finde glæderne ved livet. Som at datteren Rikke har hjulpet med at julepynte den store gård, eller at sønnen Peter netop denne dag har fået nyt job som IT-supporter hos politiet i Holstebro.

Men savnet er stort efter Oles død den 21. september.

- Vi støttede hinanden i tykt og tyndt. Var hinandens sparringspartnere. Han havde temperament og kunne være hurtig i vendingen, og selvfølgelig kunne vi være uenige, men efter to minutter var alt godt igen. Heldigvis nåede han at få et aktivt og pragtfuldt liv, siger hustruen.

Et liv, hvor Ole Skifter arbejdede til det sidste. Spillede musik til det sidste. Gik på jagt til det sidste.

- Fra den 1. oktober, når jagtsæsonen gik i gang, så jeg ham aldrig i weekenden. Og da han begyndte at spille i et band i Aarhus - se, de dage kunne han komme tidligt hjem fra arbejde, siger Maja Skifter og ler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Ti har søgt skoleleder-stilling

Annonce