Danmark

Til kamp mod plastikken: - Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose

Flere af danskerne har skåret ned på forbruget af plastikposer, når de handler ind. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017
Tal fra Miljøstyrelsens emballagestatistik viser, at vi de senere år er blevet bedre til at indsamle plast til genanvendelse. Inden 2025 skal vi dog genanvende tre gange så meget plastik, som vi gør i dag. Vi har spurgt fem danskere, hvad de gør for at minimere deres forbrug af plastik i hverdagen.

Brødtekst

Freja Winding, 18 år, Odense

Freja Winding, 18 år, Odense - Jeg er stoppet helt med at købe plastikposer, når jeg handler. Hvis jeg skal handle stort ind, tager jeg et net med, som jeg kan bruge gang på gang. Derudover er jeg stoppet med at købe makeup, som kan indeholde mikroplastik, men ellers er jeg ikke så bevidst om, hvordan man bedst begrænser sit forbrug.

- Jeg er stoppet helt med at købe plastikposer, når jeg handler. Hvis jeg skal handle stort ind, tager jeg et net med, som jeg kan bruge gang på gang. Derudover er jeg stoppet med at købe makeup, som kan indeholde mikroplastik, men ellers er jeg ikke så bevidst om, hvordan man bedst begrænser sit forbrug.

- Generelt er jeg ikke så god til at sortere plast fra andet affald bortset fra mine plastflasker, som jeg altid tager med til pantautomaten, uanset om der er pant på eller ej. Og så går jeg målrettet efter at købe varer med mindst mulig emballage, når jeg handler.

Anja Henriksen, 35 år, Odense

Anja Henriksen, 35 år, Odense - Hvis jeg tænker nærmere over det, gør jeg faktisk ikke så meget for at begrænse mit forbrug af plastik. Men jeg er stoppet med at købe plastikposer, og hvis jeg har madrester tilovers, opbevarer jeg dem i bøtter, som kan genbruges i stedet for i plastikposer.

- Hvis jeg tænker nærmere over det, gør jeg faktisk ikke så meget for at begrænse mit forbrug af plastik. Men jeg er stoppet med at købe plastikposer, og hvis jeg har madrester tilovers, opbevarer jeg dem i bøtter, som kan genbruges i stedet for i plastikposer.

- Jeg har faktisk altid sorteret plastikaffaldet fra det andet affald og kørt det på genbrugspladsen. I min optik er plastik ikke en ressource, man bør undgå. Så længe man kan finde ud af at håndtere det på den rigtige måde og ikke smider det i naturen, tænker jeg ikke, at det ikke er så problematisk, som det bliver gjort til.

Preben Jensen, 64 år, Troldhede

Preben Jensen, 64 år, Troldhede - Vi har gennem mange år genbrugt vores indkøbsposer til skraldeposer, og ellers prøver vi at undgå for mange af de produkter, der er pakket ind i alt for meget plastik. Jeg synes især, det er ærgerligt, at der er så meget legetøj, der er pakket ind i så meget emballage. Hele gulvet er jo fyldt med plastik, når børnebørnene har pakket gaver ud juleaften - det er en skam.

- Vi har gennem mange år genbrugt vores indkøbsposer til skraldeposer, og ellers prøver vi at undgå for mange af de produkter, der er pakket ind i alt for meget plastik. Jeg synes især, det er ærgerligt, at der er så meget legetøj, der er pakket ind i så meget emballage. Hele gulvet er jo fyldt med plastik, når børnebørnene har pakket gaver ud juleaften - det er en skam.

- Indtil år 2020 har der ikke været regler for, hvordan vi skal sortere vores affald i vores kommune, så det er ikke noget, vi er gået så meget op i - man er vel lidt doven. Men vi har alligevel sorteret aviser, dåser fra Tyskland og batterier for sig, så det er nok en meget god idé, at vi også kan sortere plastikken fra til næste år.

Ella Larsen, 65 år, Nårup

Ella Larsen, 65 år, Nårup - Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose - så skulle jeg virkelig være desperat. Jeg har altid min egen bærepose med, når jeg skal handle ind. Og jeg kunne heller aldrig drømme om at smide en plastikpose ud. Hvis den absolut ikke kunne bruges til andet, ville jeg nok bruge den som skraldepose.

- Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose - så skulle jeg virkelig være desperat. Jeg har altid min egen bærepose med, når jeg skal handle ind. Og jeg kunne heller aldrig drømme om at smide en plastikpose ud. Hvis den absolut ikke kunne bruges til andet, ville jeg nok bruge den som skraldepose.

- Allerede inden vores kommune indførte krav om, at vi skulle sortere plastik fra, gjorde jeg det - både hårdt og blødt plast blev sorteret i hver sin spand. Men det er godt, at kommunen har indført krav om det. Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem. Vi bliver nødt til at tænke os om, når det kommer til plastik.

Dave Hansen, 46 år, Odense

Dave Hansen, 46 år, Odense - Jeg gør faktisk ikke så meget for at minimere brugen af plastik. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er, at jeg genbruger mine bæreposer, så jeg køber aldrig nye, hvis jeg skal handle ind. - Indtil videre har jeg ikke overvejet at sortere plastikken for sig selv. Det er ikke et krav fra kommunens side endnu, så jeg må nok indrømme, at jeg bare smider det hele i den samme affaldsspand.

- Jeg gør faktisk ikke så meget for at minimere brugen af plastik. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er, at jeg genbruger mine bæreposer, så jeg køber aldrig nye, hvis jeg skal handle ind.

- Indtil videre har jeg ikke overvejet at sortere plastikken for sig selv. Det er ikke et krav fra kommunens side endnu, så jeg må nok indrømme, at jeg bare smider det hele i den samme affaldsspand.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce