Annonce
Sport

Tidligere EM-helt må kigge langt efter metal i pointløb

Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Trine Schmidt blev nummer otte i pointløb ved EM i banecykling. Matias Malmberg blev nummer seks hos herrerne.

Efter et par skadesplagede år kæmper cykelrytteren Trine Schmidt for at komme tilbage til sit topniveau i god tid inden næste sommers OL.

Men der er stadig et lille nøk op til de bedste for Schmidt, der lørdag aften måtte nøjes med en ottendeplads i pointløbet ved EM i banecykling.

Danskeren blev noteret for 20 point, og det var ikke nok til at blande sig i medaljestriden.

Løbet blev vundet af italieneren Maria Giulia Confalonieri foran Tatsiana Sharakova fra Hviderusland, mens ukraineren Ganna Solovei snuppede den sidste plads på podiet.

Trine Schmidt vandt guld i disciplinen ved EM i Berlin for to år siden, men en skade har siden tvunget den erfarne rytter til en lang pause.

Derfor var forventningerne til hendes EM-præstation også begrænsede i denne omgang, og landstræner Mathias Møller Nielsen vurderede, at det kunne blive til "alt fra ingenting til en medalje".

Efterfølgende blev herrernes pointløb afviklet med unge Matias Malmberg i aktion.

Den 19-årige roskildenser var med i medaljekampen og lå nummer tre med to spurter tilbage, men han måtte med sine 68 point tage til takke med sjettepladsen. Han var 17 point fra en plads på podiet.

Franskmanden Bryan Coquard vandt guld foran hollænderen Jan van Schip, mens grækeren Christos Volikakis snuppede bronze.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Håndbold

Fejl i årstallene

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Lemvig

13-årig ramt af lastbil

Annonce