Annonce
Sport

Tidlig fyring chokerer og skuffer John Lammers

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
John Lammers mener, at marginalerne er gået imod Esbjerg. Han er sikker på, at han kunne vende resultaterne.

Det kom bag på fodboldtræneren John Lammers, at han mandag morgen mødte ind til en fyreseddel i superligaklubben Esbjerg fB med svigtende resultater som forklaringen.

Det siger hollænderen, der nåede at stå i spidsen for Esbjerg i lidt over to år.

- Jeg blev ringet op omkring klokken syv i morges og bedt om at komme ind til et møde i klubben med vores direktør (Brian Knudsen, red.) og Jimmi (Nagel, der er sportschef, red.).

- På mødet sagde de, at de ville foretage nogle ændringer for at få bedre resultater, og det var jeg sådan set enig i. Derefter sagde de, at de ville fritstille mig fra min kontrakt, og det kom som et chok for mig.

- Jeg er skuffet, meget skuffet. Man skal se på, hvad jeg har udført for klubben i de seneste to sæsoner, siger John Lammers.

I sin første sæson formåede han at få Esbjerg rykket op i Superligaen, og i sidste sæson hentede han klubbens første superligamedaljer i 15 år.

I denne sæson er opturen for alvor stoppet for Esbjerg. Vestjyderne blev slået ud af Europa League-kvalifikationen uden at score i to kampe mod hviderussiske Shakhtyor Soligorsk, og i de første ni superligakampe har bronzevinderne kun hentet fem point.

Selv om sæsonstarten har været skuffende, er hollænderen ikke i tvivl om, at han igen kunne have sikret gode resultater for Esbjerg.

- Det er lidt unfair, at jeg bliver fyret så tidligt i den nye sæson. Jeg har haft en god tid og er meget taknemmelig for mit ophold i Esbjerg.

- Ligesom spillerne er jeg blevet ved med at arbejde hårdt for klubben, og derfor er jeg skuffet over, at de har taget beslutningen om at fyre mig efter ni kampe. Det er for tidligt.

- Jeg ved, at jeg ville kunne vende den nuværende situation. Vi præsterede måske lidt for godt i sidste sæson, men vi har absolut stadig et hold, som vil kunne overleve i Superligaen, og det ville jeg have fået spillerne til, siger John Lammers.

Han erkender, at søndagens 0-3-nederlag til Randers var et spillemæssigt lavpunkt. Han havde derfor allerede planlagt træningsugen med taktiske justeringer som et middel til at få vendt de kedelige resultater.

Han påpeger, at Esbjerg i denne sæson - i modsætning til i forårets mesterskabsslutspil - har haft mange marginaler imod sig.

- Kampene mod FC Midtjylland, FC Nordsjælland, AGF og Hobro kunne vi have vundet. Vi spillede bedst og kom til chancer, men vandt ikke. Vi har spillet to dårlige kampe - mod AaB og i går mod Randers.

- Kampen mod AGF (0-1-nederlag 1. september, red.) er et godt eksempel på forskellen på denne sæson og sidste sæson. Vi skabte mange chancer, men scorede ikke, men det gjorde vi altid i sidste sæson. I stedet gav vi et nemt mål væk og tabte, siger Lammers.

Efter fyringen tager Lammers en uge fri for at få renset hovedet. Derefter vil han finde ud af, hvad fremtiden skal bringe, og han er ikke afvisende over for at blive i Danmark.

- Jeg har det godt i Danmark, og jeg kan godt lide den danske mentalitet og spillernes mentalitet. Hvis man gør det godt et sted, så vil andre døre åbne sig, og jeg må se, hvad der kommer på min vej i fremtiden, siger Lammers.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce