Annonce
Sport

Tiden er ved at rinde ud for speedwayklubben

Med få dage til skæringsdatoen ser det ikke ud til, at der i næste sæson bliver kørt superliga på banen i Skave. Foto: Morten Stricker

Når weekenden er ovre, er det formentlig slut med elitespeedway på banen i Skave. Det erkender formanden i Holstebro Speedway Klub, der ikke har fået den respons på klubbens nødråb, han havde håbet på.

Skave: De røde advarselslamper var allerede tændt på speedwaybanen i Skave, men når weekenden er ovre, bliver de efter alt at dømme slukket.

Ikke fordi truslen om en lukning af klubbens eliteafdeling er ovre, men fordi man har opgivet at holde den professionelle del af klubben i live. Klubbens nødråb om hjælp til at drive eliten, efter at direktør Erik Bøndergaard, holdleder Claus Ørts og bestyrelsesmedlem Peder Bøndergaard valgte at trække sig, har ikke hjulpet.

- Det hele er stadigvæk lidt imod os. Nogle enkelte har tilbudt at hjælpe, men det er desværre ikke til de tunge administrative poster som direktør og holdleder, så det ser svært ud, fortæller formand Henrik Jensen.

Og tiden er ved at rinde ud for at finde en løsning.

- I weekenden skal vi sige ja eller nej til, om vi skal være en del af superligaen i næste sæson, og det hænger i en meget tynd tråd, siger Henrik Jensen, der dermed ikke har fået det svar, han havde drømt om, da han gik ud med den første melding om problemerne i klubben:

- Jeg havde håbet, at vi med omtalen i avisen og vores opslag på Facebook kunne have lokket nogle ud af busken, som kunne tage over, men det er desværre ikke sket, siger Henrik Jensen.

I weekenden skal vi sige ja eller nej til, om vi skal være en del af superligaen i næste sæson, og det hænger i en meget tynd tråd.

Henrik Jensen, formand i Holstebro Speedway Klub.

Sponsorer er væk

Rent praktisk kunne man godt vælge at køre eliteholdet videre og så lade ansvaret gå på skift mellem forskellige hænder fra amatørafdelingen, selvom der hverken bliver fundet en direktør eller holdleder.

Men det er ifølge formanden ikke en holdbar løsning. Især fordi problemet ikke kun er navne på personer, men også de økonomiske forpligtelser, der er forbundet med at køre i superligaen.

- En sæson koster i omegnen af en million kroner, og det er en stor mundfuld. Hvis vi påtager os så stor en forpligtelse, så kan det ramme hele amatørafdelingen, hvis tingene går galt, forklarer Henrik Jensen.

De økonomiske kvaler er kun blevet mere alvorlige af, at nogle af eliteafdelingens faste sponsorer er forsvundet i kølvandet på den seneste tids problemer.

- Nogle af de sponsorer, der har været med under Bøndergaard og Ørts, har vi ikke kunnet få bekræftet, at de fortsætter som sponsorer for holdet, konstaterer formanden.

Holstebro Elite har p.t. fire kørere på hånden til næste sæson, som har givet besked om, at de gerne vil køre for klubben i 2019, selvom klubben sådan set har givet dem fri til at finde andre arbejdsgivere på grund af usikkerheden om fremtiden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce