Annonce
Struer

Ti kommunale elevpladser til flygtninge

IGU uddannelsen er aldrig kommet til at fungere i hverken Struer eller Holstebro. Her er 16 flygtninge samlet på AMU-Fyn, hvor de er kommet i gang med et to-årigt uddannelsesforløb som chauffører på en virksomhed i Ejby. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Struer Kommune opretter ti elevpladser, som skal hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

Struer: Struer Kommune opretter nu selv ti elevpladser til flygtninge, som har behov for hjælp til at få fodfæste på en dansk arbejdsplads.

De nye elevpladser skal oprettes som et led i en ny integrationsuddannelse (IGU), der blev etableret som en del af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016.

Blandt andet for at hjælpe flygtninge med en uddannelse fra hjemlandet, så deres kvalifikationer og produktivitet kommer til at stå mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Så meningen er, at uddannelsen skal være en trædesten ind til det ordinære arbejdsmarked, og uddannelsen blev oprettet som en tre-årig forsøgsordning, som har vist sig at være svær at få til at fungere i både Struer og Holstebro.

11 måneder efter at den nye IGU-uddannelse blev oprettet, er det småt med pladserne.

- Indtil videre er der kun oprettet to pladser i Struer Kommune og slet ingen i Holstebro. Sådan var det i hvert fald ifølge de seneste tal, jeg har fra 1. maj, konstaterede Flemming Sørensen fra socialdemokraternes byrådsgruppe, da han fik ordet.

- Kravene til dokumentation og hele papirarbejdet er alt for tungt. Så det kniber med at få virksomhederne til at oprette de nye uddannelsespladser, fortalte han og trak i den forbindelse på sine egne erfaringer som formand for fagforeningen 3F i Holstebro.

- Men Struer Kommune burde være i stand til at løfte opgaven, og regeringen har flere gange lagt pres på kommunerne for at få gang i den nye uddannelse af flygtninge, fortalte borgmester Mads Jakobsen (V), da han tirsdag aften fremlagde forslaget om at få oprettet op til ti pladser i Struer Kommune for byrådet.

Primært inden for omsorg og pleje og i afdelingen for teknisk drift og anlæg, og alle i byrådet var enige om, at det skulle prøves, så forslaget blev vedtaget stort set uden debat.

På lidt længere sigt forventer Struer Kommune, at udgiften til de nye elevpladser bliver hentet hjem med en besparelse på integrationsydelsen og et højere resultattilskud fra staten.

Desuden håber Flemming Sørensen og hans kolleger i byrådet, at Jobcenter Struer bliver så gode til at løse de praktiske problemer i forbindelse med integrationsuddannelsen, at de på lidt længere sigt også kan hjælpe private virksomheder med alt det administrative bøvl, der følger med, hvis virksomhederne vil etablere en elevplads efter den nye IGU-ordning.

Annonce

Indtil videre er der kun oprettet to pladser i Struer Kommune og slet ingen i Holstebro.

Flemming Sørensen (S), Struer Byråd

Turbo på indsatsen

Desuden vil byrådet styrke den generelle integrationsindsats i Struer Kommune.

Det sker ved at bruge 450.000 kroner af det forhøjede grundtilskud på integrationsområdet til ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent på Jobcenter Struer i et år.

Efter det første år forventer Struer Kommune, at det bliver en investering, som kan spare kommunen for 150.000 kroner i forsørgelsesudgifter, og samtidig kan Struer Kommune se frem til en forhøjelse af resultattilskuddet, som kommunerne får for at hjælpe flygtninge i arbejde.

Efter et år skulle investeringen i en ny virksomhedskonsulent dermed i bedste fald give Struer Kommune en gevinst på 200.000 kroner, og efter to år er der udsigt til en besparelse på forsørgelsesudgifterne på 300.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce