Annonce
Struer

Ti kommunale elevpladser til flygtninge

IGU uddannelsen er aldrig kommet til at fungere i hverken Struer eller Holstebro. Her er 16 flygtninge samlet på AMU-Fyn, hvor de er kommet i gang med et to-årigt uddannelsesforløb som chauffører på en virksomhed i Ejby. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Struer Kommune opretter ti elevpladser, som skal hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

Struer: Struer Kommune opretter nu selv ti elevpladser til flygtninge, som har behov for hjælp til at få fodfæste på en dansk arbejdsplads.

De nye elevpladser skal oprettes som et led i en ny integrationsuddannelse (IGU), der blev etableret som en del af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016.

Blandt andet for at hjælpe flygtninge med en uddannelse fra hjemlandet, så deres kvalifikationer og produktivitet kommer til at stå mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Så meningen er, at uddannelsen skal være en trædesten ind til det ordinære arbejdsmarked, og uddannelsen blev oprettet som en tre-årig forsøgsordning, som har vist sig at være svær at få til at fungere i både Struer og Holstebro.

11 måneder efter at den nye IGU-uddannelse blev oprettet, er det småt med pladserne.

- Indtil videre er der kun oprettet to pladser i Struer Kommune og slet ingen i Holstebro. Sådan var det i hvert fald ifølge de seneste tal, jeg har fra 1. maj, konstaterede Flemming Sørensen fra socialdemokraternes byrådsgruppe, da han fik ordet.

- Kravene til dokumentation og hele papirarbejdet er alt for tungt. Så det kniber med at få virksomhederne til at oprette de nye uddannelsespladser, fortalte han og trak i den forbindelse på sine egne erfaringer som formand for fagforeningen 3F i Holstebro.

- Men Struer Kommune burde være i stand til at løfte opgaven, og regeringen har flere gange lagt pres på kommunerne for at få gang i den nye uddannelse af flygtninge, fortalte borgmester Mads Jakobsen (V), da han tirsdag aften fremlagde forslaget om at få oprettet op til ti pladser i Struer Kommune for byrådet.

Primært inden for omsorg og pleje og i afdelingen for teknisk drift og anlæg, og alle i byrådet var enige om, at det skulle prøves, så forslaget blev vedtaget stort set uden debat.

På lidt længere sigt forventer Struer Kommune, at udgiften til de nye elevpladser bliver hentet hjem med en besparelse på integrationsydelsen og et højere resultattilskud fra staten.

Desuden håber Flemming Sørensen og hans kolleger i byrådet, at Jobcenter Struer bliver så gode til at løse de praktiske problemer i forbindelse med integrationsuddannelsen, at de på lidt længere sigt også kan hjælpe private virksomheder med alt det administrative bøvl, der følger med, hvis virksomhederne vil etablere en elevplads efter den nye IGU-ordning.

Annonce

Indtil videre er der kun oprettet to pladser i Struer Kommune og slet ingen i Holstebro.

Flemming Sørensen (S), Struer Byråd

Turbo på indsatsen

Desuden vil byrådet styrke den generelle integrationsindsats i Struer Kommune.

Det sker ved at bruge 450.000 kroner af det forhøjede grundtilskud på integrationsområdet til ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent på Jobcenter Struer i et år.

Efter det første år forventer Struer Kommune, at det bliver en investering, som kan spare kommunen for 150.000 kroner i forsørgelsesudgifter, og samtidig kan Struer Kommune se frem til en forhøjelse af resultattilskuddet, som kommunerne får for at hjælpe flygtninge i arbejde.

Efter et år skulle investeringen i en ny virksomhedskonsulent dermed i bedste fald give Struer Kommune en gevinst på 200.000 kroner, og efter to år er der udsigt til en besparelse på forsørgelsesudgifterne på 300.000 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce