Annonce
Struer

Thyholmer-knægt optræder til EM 2020 i København

18-årige Christopher Aarlit Bach fra Thyholm er en af blot to danske freestylere, der skal medvirke ved EM-slutrunden i fodbold til sommer i København. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Thyholm/København: 20-årige Maymi Asgari fra Aarhus og 18-årige Christopher Aarlit Bach fra Thyholm er valgt som de to danske fodbold-freestylere, der skal optræde sammen med Euro2020-maskotten, når København til sommer er en af 12 værtsbyer for EM i fodbold. Det skriver Dansk Boldspil Union i en pressemeddelelse.

Det er via en konkurrence, som UEFA stod bag, at de to unge danskere har vundet den fornemme opgave.

20-årige Maymi Asgari har spillet fodbold det meste af sit liv og træner i dag unge piger i streetfodbold i det område, hvor hun også selv er opvokset - nemlig i Gjellerupparken i Aarhus. Christopher kommer fra Thyholm og har vundet både DM i freestyle og deltaget i flere internationale mesterskaber. Den 18-årige gymnasieelev trænede tidligere to timer dagligt, men nu er det nok nærmere 4-5 timer om ugen.

- Jeg synes, det er utroligt fedt at være på det danske freestyle-team i forbindelse med EM i København. Jeg har længe ventet på, at der skulle blive et stort internationalt fodboldmesterskab i Danmark, og nu hvor det endelig bliver afholdt, skal jeg være en del af det - det glæder jeg mig utroligt meget til, fortæller Christopher.

De to freestylere får allerede debut i morgen fredag den 15. november til Danmarks EM-kamp mod Gibraltar, hvor Maymi og Christopher optræder i fanzonen på Rådhuspladsen i København.

Til sommer skal der spilles fire EM-kampe i Parken i København, og det foregår i juni måned. Her skal freestylerne optræde sammen med den officielle Euro2020-maskot Skillzy - både til hele optakten til slutrunden samt ved de enkelte kampe på stadion, i fanzoner og football Villages.

I København placeres football Village på Ofelia Plads. Første Euro2020-kamp i Parken spilles den 13. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce