x
Annonce
Alarm 112

Thorkild Fogde bliver ny rigspolitichef

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Direktøren for Kriminalforsorgen afløser Jens Henrik Højbjerg, der har fået job ved den danske FN-mission.

Direktøren for Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, udnævnes til ny rigspolitichef med virkning fra 1. marts.

Annonce

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Thorkild Fogde afløser Jens Henrik Højbjerg, der stopper efter 11 år på posten for at tiltræde en stilling som politirådgiver ved den danske FN-mission i New York i løbet af sommeren 2020.

- Jeg er glad og stolt over, at justitsministeren vil indstille mig til ny rigspolitichef på et så afgørende tidspunkt, hvor linjerne for fremtidens politi skal tegnes og føres ud i livet, udtaler Thorkild Fogde.

- Det bliver en meget stor opgave, som jeg ser frem til at tage fat på sammen med politiets mange dygtige ledere, ansatte og samarbejdspartnere.

54-årige Thorkild Fogde blev cand.jur. i 1991 og har blandt andet været afdelingschef i Justitsministeriet samt politidirektør i Nordsjællands Politi og i Københavns Politi.

I 2017 blev han direktør i Kriminalforsorgen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lægger da også vægt på Thorkild Fogdes lange karriere i justitsvæsnet.

- Han har derfor et indgående kendskab til det samlede retssystem og kan skabe rammerne for et moderne politi, der skal tættere på borgerne, og som samtidig kan håndtere den komplicerede organiserede kriminalitet, udtaler justitsministeren.

- Jeg er derfor sikker på, at Thorkild Fogde med hans mangeårige topledererfaring er den helt rette mand i spidsen for dansk politi.

Politiforbundet er godt tilfreds med valget af ny rigspolitichef.

- Det er et godt valgt og en person, som allerede har et indgående kendskab til politiet, udtaler formanden for forbundet, Claus Oxfeldt, på forbundets hjemmeside.

Han påpeger, at Thorkild Fogde har erfaringer med at stå i spidsen for en stor organisation i offentlighedens søgelys, og at han ved, hvad det indebærer at styre under stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

- Vi glæder os til at samarbejde med Thorkild Fogde. Det er en dygtig chef, som også har gode samarbejdsevner og forståelse for nødvendigheden af at løfte i fællesskab, lyder det fra Claus Oxfeldt.

- Vi kender ham tilmed som en hyggelig og meget sympatisk person.

/ritzau/

Presemeddelelse fra justitsministeriet på minitsteriets hjemmeside
Udtalelse fra Claus Oxfeldt på Politiforbundets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce