Annonce
Erhverv

Thomas Cook gør nyt forsøg på at redde skrantende forretning

Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Gælden hos Thomas Cook er vokset de seneste år, og nu har rejsefirmaet søgt om amerikansk konkursbeskyttelse.

Det britiske rejseselskab Thomas Cook, der blandt andet ejer Spies, har søgt om konkursbeskyttelse under de amerikanske Chapter 15-regler.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg News.

De amerikanske regler beskytter udenlandske selskaber mod sagsanlæg fra amerikanske kreditorer, mens et selskab får styr på sin forretning i et andet land.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, hvor han følger luftfartsbranchen tæt, køber Thomas Cook sig med trækket nu tid til at finde en løsning på sine problemer.

Den 27. september skal investorerne i gældsplagede Thomas Cook stemme om en redningsplan, der er ledet af den kinesiske storaktionær Fosun Tourism Group.

Efter kapitalindsprøjtningen vil Fosun eje 75 procent af Thomas Cooks område for grupperejser og op til 25 procent af rejseselskabets flyselskab.

Thomas Group, der har rødder helt tilbage til 1841, har igennem en længere årrække været en af de største globale spillere inden for pakkerejser.

De senere år har selskabet imidlertid været presset af lavere efterspørgsel, da et stigende antal rejsende er begyndt selv at arrangere deres ture.

Modvinden har været med til, at Thomas Cook ved udgangen af marts havde oparbejdet en gæld på den gode side af ti milliarder kroner.

- Det er et selskab, som i og for sig er blevet ramt rigtig meget af, at folk ikke længere køber lige så mange pakkerejser.

- Det har skabt en kæmpemæssig modvind for arrangører af pakkerejser som Thomas Cook, siger Jacob Pedersen.

Hos rejsefirmaet Spies, som Thomas Cook ejer, oplyses det, at ansøgningen om amerikansk konkursbeskyttelse ikke får betydning for de rejsende, der allerede er afsted, eller de, der skal afsted i nærmeste fremtid.

- Det kommer ikke til at få nogen umiddelbar betydning direkte for Spies eller Spies' gæster, siger Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef hos Spies.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos Bloomberg News
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce