Annonce
Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Stir på dette flag i 30 sekunder. Luk øjnene et øjeblik. Kig på en hvid flade og vupti - sådan kalder man det danske flag frem. Illustration: Mikkel Damsgård Petersen
Historien om, hvorfor Dannebrog i morgen fylder 800 år er så tæt på en hvid løgn, at avisen sammen med en læser sætter lidt kulør på myterne.

Der er nok mere end én dansker, der de seneste 800 år har spekuleret over, om det virkelig kunne passe, at Dannebrog skulle være dukket op på himlen under et slag i Estland.

På den anden side er det jo en god historie, og alt for mange gode historier er blevet ødelagt af alt for meget research.

Avisen iler derfor med en læsers gode forklaring på, hvordan flagfaldet kunne lade sig gøre - helt uden magi eller guddommelig indgriben.

Annonce

Fra grønt til rødt

I en mail til bagsiden@fyens.dk beskriver bagsidelæser Arne Andersen, Kirkendrup ved Odense, en teori, han engang har hørt, om flagets opståen:

- Da esterne sloges med danskerne, bar esterne skjolde, der var malet grønne med et sort kors. De danske krigere stirrede meget længe på de kors, og da de under en pause hvilede ud i græsset og stirrede op i den lyse himmel, trådte Dannebrogs røde og hvide farver frem på himlen som de modsatte farver til de grønne og sorte, skriver han.

Sådan kan du teste det

Hvad?! Var gode, gamle Dannebrog i virkeligheden grønt og sort? Ja, hvorfor ikke? Forsøget er endda ret nemt at udføre.

1. Stir intenst i 30 sekunder på det grøn-sorte korsflag, der hører sammen med denne artikel.

2. Luk øjnene et øjeblik

3. Åbn øjnene, se på et hvidt papir ... og hovsa. Dér står Dannebrog jo.

Fem af otte så det

I læsernes tjeneste lod vi otte kolleger stirre på "Grønnebrog" i 30 sekunder og derefter ind i en hvid væg.

Fem af dem så til deres store forbløffelse tydeligt fire røde firkanter med hvidt imellem. To af dem så ingenting (de blinkede også flere gange), men den sidste forsøgsperson så noget helt andet.

Han er farveblind, og da han stirrede ind i den hvide væg, så han det svenske flag.

Hvad med skjoldene?

Synet af Dannebrog på himlen kan altså have været et optisk bedrag.

Og hvis kong Valdemar havde været farveblind, skulle vi i morgen fejre vort nationalflag ved at vifte med blåt og gult.

Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at folk i Estland havde sorte skjolde med grønne kors i 1200-tallet.

Så måske er det også bare en god historie. Måske er det ikke ...

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce