Annonce
Biler

Tesla til tops på salgslisten

Tesla Model 3 er for anden måned i år helt i front med en fjerdeplads på top-20-listen. Foto: Tesla
For anden gang i år ligger Tesla Model 3 i toppen af salgslisten på en fjerdeplads. Det skete i september, hvor mikrobilen Citroën C1 er helt i front som nummer et.

Selv om modellerne er kendte, så byder tallene for bilsalget i september på flere overraskelser. Det gælder især i den øverste del af top-20, hvor en mikrobil for første gang længe henter førstepladsen. Det er Citroën C1, der med 589 solgte biler dog kun er få biler foran en gammel kending: Peugeot 208.

Til gengæld springer den elektriske Tesla Model 3 helt til tops på en fjerdeplads, mens en firmabil, som VW Passat indtager en femteplads. Som altid er der masser af forklaringer. Citroën kører igen-igen kampagne på C1, Tesla har gennemført en stor mængde leveringer, mens VW har fået nye leveringer af den faceliftede Passat hjem, hvor mange har været bestilt på forhånd af firmakunder.

Annonce

Top-20 - bilsalget i september

1. Citroën C1: 589

2. Peugeot 208: 583

3. Citroën C3: 521

4. Tesla Model 3: 437

5. VW Passat: 392

6. Nissan Qashqai: 376

7. VW Golf: 359

8. Ford Focus: 326

9. Toyota Yaris: 315

10. Ford Fiesta: 313

11. Audi A3: 291

12. Skoda Octavia: 285

13. VW Polo: 280

14. Skoda Fabia: 277

15. VW Up: 270

16. Toyota Aygo: 263

17. Peugeot 108: 250

18. Mercedes C-klasse: 236

19. Mercedes A-klasse: 222

20. VW T-Cross: 214

Kilde: De Danske Bilimportører

Bredt midterfelt

I midterfeltet fylder ældre modeller som VW Golf, Audi A3 og Skoda Octavia, der står midt i et modelskifte, mens Mercedes A-Klasse og C-Klasse ligger i bunden af listen, blandt andet takket være privat- og erhvervsleasing.

Selv om danskerne i stigende grad vælger større modeller end tidligere, er der dog stadig et marked for de mindste mikrobiler. Således figurerer VW Up, Toyota Aygo og Peugeot 108 også på listen.

Over en kam kom der i september små 16.000 nye biler ud på vejene, hvilket er omtrent 4000 biler mere end i samme måned i fjor. I årets første ni måneder er der solgt cirka 173.600, hvilket er lidt mere end i samme periode i 2018.

Roligt efterår

Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører, er ikke overraskende tilfreds.

- Vi kan konstatere, at salget for år til dato har været yderst acceptabelt. Der har været enkelte episoder i løbet af året, hvor der har været solgt flere biler end forventet, hvilket kan begrænse salget de efterfølgende måneder. Vi forventer dog stadig, at den positive tendens fortsætter året ud. Det skyldes, at der er et forstørret fokus på udskiftningen af den nuværende bilpark til en mere grøn og klimavenlig version, siger Gunni Mikkelsen.

I modsætning til de foregående år, hvor politisk uro om afgiftsændringer og nye miljøregler har givet klumper i salget, er der dog også forholdsvis roligt dette efterår.

Citroën C1 er overraskende rykket helt til tops som den mest solgte bil i september. Foto: Citroën
Mange firmabilister har ventet på den faceliftede VW Passat, som ligger højt listen over indregistreringer. Foto: VW
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce