Annonce
Udland

Terrorsigtet i Norge erkender faktiske omstændigheder

NTB Scanpix/Reuters

Den sigtede har endnu ikke taget formelt stilling til skyldsspørgsmål, siger anklager Pål-Fredrik Hjort Kraby.

I Norge har den drabs- og terrorsigtede Philip Manshaus, som i weekenden blev anholdt i en moské, under en afhøring erkendt de faktiske omstændigheder.

- Men han har endnu ikke taget formelt stilling til skyldsspørgsmål, siger anklager Pål-Fredrik Hjort Kraby om den terror- og drabssigtede Philip Manshaus.

- Hans forklaring har givet et vigtigt bidrag til den videre efterforskning, tilføjer han.

Mandag blev Philip Manshaus varetægtsfængslet i fire uger, hvoraf to er i isolation.

Han mistænkes for at have affyret flere skud inde i moskéen al-Noor Islamic Centre i Bærum uden for den norske hovedstad, efter først at have dræbt sin 17-årige stedsøster.

Den 21-årige har efter sin anholdelse ikke hidtil villet sige noget til politiet om sagen.

Den sigtedes advokat, Unni Fries, afviser, at Manshaus har ændret sin indstilling og ikke rigtigt ville tale med politiet, som havde overvejet at tvangsindlægge Manshaus med henblik på at få en retspsykiatrisk undersøgelse af ham. Hun siger, at han har været samarbejdsvillig.

- Mit indtryk er, at dette er helt frivilligt fra hans side. Han ville afgive en forklaring og var parat til det nu, siger hun til avisen VG.

Imam Syed Mohammad Ashraf ved Al-Noor-moskéen i Bærum kalder Manshaus for "en fjende af menneskeheden".

Norske privatpersoner har indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de personer, der overmandede den unge mand under hans angreb på moskéen.

Beløbet, der svarer til omkring 100.000 danske kroner, er indsamlet af 660 bidragydere.

Målet med indsamlingen, som foregår på den norske tjeneste Splejs, er at sende de to redningsmænd, Mohamed Rafiq og Mohamed Iqbal, på pilgrimsrejse til Mekka.

/ritzau/NTB

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce