Annonce
Danmark

Terrorforsker om antiterroraktionen: Enkeltaktører er en større terrortrussel end organiserede netværk

Ifølge terrorforsker, Anja Dalgaard-Nielsen, er enkeltaktører en større trussel en grupperinger, når det kommer til plnalægning af terror. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Når det kommer til terrortrusler mod Vesten, handler ifølge terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen om et fælles ønske fra militant islamistiske grupper om at straffe den vestlige verden mod den undertrykkelse, som grupperne oplever.

Terror: Det er endnu ikke fastlagt, hvad de anholdte i onsdagens antiterroraktion helt præcise formål var. Men ud fra sigtelserne havde tre af personerne blandt andet forsøgt at købe og finansiere pistoler, lyddæmpere og ammunition til brug ved terror – i Danmark eller på et ikke nærmere bestemt sted i udlandet.

Spørger man terrorforsker ved Forsvarsakademiet og tidligere chef for den forebyggende indsats i PET, Anja Dalgaard-Nielsen, hvad den her type netværk vil opnå ved at planlægge et terrorangreb mod Danmark eller et andet land, mener terrorforskeren, at det skyldes et fælles ønske om at straffe Vesten.

- Vi ved ikke, hvad der helt konkret er sket i den her sag. Men hvis man kigger på militant islamistiske grupper, netværk eller enkeltpersoner mener de, at Vesten opfører sig aggressivt mod islam. Vesten er gået i krig og undertrykker islam på flere punkter. Og så er tanken, at hvis man bruger vold i form af terror, er det muligt at få hævn for det angreb, man oplever fra Vesten.

- Derudover er der en fjern drøm om, at alle rettroende muslimer skal samles i et kalifat. For at beskytte muslimer og styrke islam må man samle alle muslimer i ét kalifat, der skal regeres efter sharialovgivningen.

Annonce
Ifølge terrorforsker skyldes terrorhandlinger et ønske om at straffe Vesten. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En kollektiv afstraffelse

Og det er et synspunkt, terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolen i Stockholm, er enig i. Han tror dog også, at de anholdtes handlinger primært skyldes et ønske om at ødelægge Danmark.

- Det er en kollektiv afstraffelse fra deres side. De har et ønske om at polarisere samfundet, og derfor agerer de, som de gør, siger han og fortsætter:

- Deres ideologi er antidemokratisk, hvilket betyder, at de ikke tror på det demokrati, der er i Danmark. For dem handler det om dommedag, men der findes også politiske religiøse aspekter i det, som skal straffe Danmark som land.

Derudover mener Magnus Ranstorp, at blandt andet Muhammed-tegningerne og personer som Rasmus Paludan er med til at sætte Danmark på verdenskortet, hvilket ifølge forskeren gør det lettere for den type netværk at retfærdiggøre sine handlinger.

Netværk

Hverken Magnus Ranstorp eller Anja Dalgaard-Nielsen er overraskede over, at der findes netværk, som opererer på den måde, som de anholdte har gjort. Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er det noget, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) flere gange har gjort klart.

Men selv om der findes den typer af netværk, mener terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, at truslen fortsat er størst fra enkeltpersoner, da de er sværere at opdage.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb.

- Derfor er de angreb, vi har set fuldført, også begået af enkeltpersoner og ikke grupperinger, da de ofte bliver opdaget, inden der sker noget.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb, lyder det fra Anja Dalgaard-Nielsen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016

Terrortruslen i fremtiden

Selv om onsdagens antiterroraktion var en større aktion med i alt 22 anholdte, ændrede det ikke på terrortruslen, som fortsat er alvorlig. Det betyder, at der fortsat er personer, der har intention og kapacitet til at planlægge og udføre terrorangreb i Danmark.

Fordi terrortruslen fortsat ligger på et højt niveau, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen, at der altid er et beredskab klar til at tage sig af aktioner som dette.

- Politiet og PET arbejder løbende på at forebygge og efterforske sager som denne. Og derudover er der også et operativt beredskab, der er klar, hvis noget skulle slippe igennem maskerne i nettet.

Om antiterroraktionen vil betyde mere synligt politi i gadebilledet fremover, har Anja Dalgaard-Nielsen dog ikke noget bud på.

- Hvis myndighederne vurderer, at der fortsat er en konkret trussel, kan vi opleve mere synlig sikkerhed i gaden, men det lader ikke til at være tilfældet i den her sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce