Annonce
Danmark

Teknologijournalist tvivler på effekt af mere overvågning

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mere overvågning har ikke ført til færre alvorlige forbrydelser i England, påpeger teknologijournalist.

Øget overvågning af danskerne kommer formentlig ikke til at betyde mindre bandekriminalitet.

Det vurderer teknologijournalist og radiovært Anders Kjærulff.

Regeringen er ifølge Berlingske på vej med en "sikkerhedspakke", der blandt andet vil betyde opsætning af 300 flere kameraer i det offentlige rum.

- England er foregangsland, når det gælder opsætning af overvågningskameraer. Men det har vist sig ikke at have en effekt, når vi ser på de alvorlige forbrydelser.

- Bandekriminelle er i forvejen enormt bevidste om, at de kan blive overvåget og bruger hættetrøjer og baseball caps, så de ikke kan genkendes, siger Anders Kjærulff.

Danmark er i forvejen godt dækket ind af kameraer, og flere af dem løser ifølge værten på Radio24syv-programmet "Aflyttet" næppe problemerne med den alvorlige kriminalitet.

- Vi er i forvejen ekstremt kameradækket i Danmark, og vi har udstyr til at genkende nummerplader.

- Det bringer os op i hvert fald i top tre over de mest overvågede lande i Europa, siger Anders Kjærulff.

Det er et stigende antal eksplosioner i hovedstadsområdet og problemerne med bandekriminalitet, der er baggrunden for regeringens nye tiltag.

Men det samlede kriminalitetsbillede berettiger ifølge Anders Kjærulff ikke, at man skruer op for overvågningen.

- Hvis man kigger på kriminalstatistikkerne, så har danskerne og især de unge aldrig været så lidt kriminelle som nu.

- Derfor virker det ude at proportioner at overvåge samtlige danskere, når det dybest set handler om, at der er nogle få kriminelle, der laver ulykkerne, siger Anders Kjærulff.

Problemet er ifølge journalisten, at de mange overvågningsdata ofte vil være ubrugelige, og derudover risikerer at havne i forkerte hænder.

- Vi risikerer at indsamle en frygtelig masse videodata om alle borgere i Danmark, som næppe hjælper noget som helst, og som vi ikke formår at passe på, siger han.

Også IT-Politisk Forening, der arbejder for at beskytte borgernes rettigheder i informationssamfundet, hejser advarselsflaget:

- Der er ikke nogen forskning, der viser, at videoovervågning har en reel kriminalitetsforebyggende effekt, siger foreningens formand, Jesper Lund.

For nogle mennesker vil kameraerne give øget tryghed, mens andre vil føle sig overvåget og hæmmet, påpeger han.

- Der er nogle mennesker, der vil være utrygge og lade sig begrænse i deres bevægelsesfrihed. Det er et problem, siger Jesper Lund.

Regeringen vil ifølge Berlingske præsentere de nye sikkerhedstiltag torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Udnævnelse i Salling Bank

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce