Annonce
Holstebro

Tekla og Jeppe rejser Jylland rundt: - Jeg kunne mærke, at jeg selv manglede forståelse for en del af befolkningen

Jeppe Pape og Tekla Emborg er på tur rundt om i landet for at få kvælt nogle af deres fordomme. Her på besøg på "Øen" i Thorsminde. Foto: Jan Briks
Jeppe Pape og Tekla Emborg bruger en del af sit sabbatår efter gymnasiet på at rejse rundt i Jylland for at få en bedre forståelse for det land, de bor i, få dræbt nogle fordomme undervejs og få sat ansigt på de problemstillinger, man hører i nyhederne.

Holstebro/Thorsminde: At kalde det en dannelsesrejse, er nok skridtet for langt. Et "projekt", er et bedre ord til at beskrive det, som 20-årige Jeppe Pape og 19-årige Tekla Emborg har gang i.

De unge mennesker med rødder og bopæl på henholdsvis Stevns og Ærø blev i sommers begge færdige som studenter. Jeppe på gymnasiet i Svendborg og Tekla på en speciel international skole i Indien. Og nu sidder de denne torsdag eftermiddag i Thorsminde og drikker øl med de lokale fiskere ved den lokale, lidt uofficielle bar, "Øen".

Besøget er en del af deres rejse rundt til fire jyske kommuner - i et forsøg på at blive klogere på deres eget land. På de folk, der lever deres liv i det, som i aviserne indimellem er blevet kaldt for "udkanten".

- Jeg kunne mærke, at jeg selv manglede forståelse for en del af befolkningen. Der er nogle problemstillinger, som jeg ikke kunne sætte mig ind i, siger Jeppe Pape og henviser til den blå-gule farvning af Danmarkskortet, som fandt sted ved sidste kommunalvalg.

Selv er han på venstrefløjen - og det er stort set alle vennerne også. Men det her handler ikke kun om politik. Det handler om, at der er en del af den danske kultur, jargoner, måder at leve på og problemstillinger, som han ikke kender til. Og det er dét denne tur skal gøre ham klogere på. At komme ud af sin komfortzone - og ud i den del af landet - ud til de mennesker - som man ikke hører om, når man selv og sin nære omgangskreds styrer direkte mod storbyerne efter gymnasietiden.

For 19-årige Tekla Emborg bunder rejsen rundt i kommunerne i hendes tid i Indien:

- Jeg var kvinde i Indien, og det var ret frustrerende at bruge så meget tid i et lokalområde, jeg ikke helt forstod. Jeg savnede en intuitiv forståelse for, hvad der sker omkring mig - hvorfor folk gør, som de gør. Det var lidt skørt at bruge så lang tid i et lokalsamfund, jeg ikke helt forstod. Så da jeg kom hjem til Danmark, var der den her tørst på at bruge mere tid på at forstå, hvor jeg kommer fra, hvilke behov folk har i lokalsamfundene i Danmark, siger hun.

Annonce
Maden undervejs er en blanding af, hvad de bliver budt på af de lokale og deres egne medbragte rugbrødsmadder, linser og havregrød. Her med parkering på Gammel Havn i Thorsminde. Foto: Jan Briks

Byen med kultur

Turen rundt i Jylland, som bliver kørt i bil, har sendt de to gennem - indtil videre - Tønder Kommune - og nu Holstebro. Når turen går videre bliver det til Frederikshavn og Samsø.

I Holstebro kommune har de siden de ankom lørdag den 7. september været til koncert med Karl Kristian, spist frokost og været til håndboldkamp med H.C. Østerby, været til kvinde-aften i Trekantens Trivselshus og besøgt Odin Teatret.

H.C. Østerby havde svært ved at sige nej, da de unge ringede:

- Jeg blev lidt betaget af, at de ville bruge flere dage på at besøge Holstebro Kommune. De havde jo sat sig ind i tingene på forhånd, og de virkede oprigtigt interesserede. Unge mennesker bliver jo i dag beskyldt for ikke at interessere sig nok for deres omverden, men det her vidner jo om, at vi har en ret god ungdomsgeneration, siger han selv om sit ja til besøget.

Besøget på Odin Teatret gav et anderledes sjovt indblik i kulturen i Holstebro:

- På den ene side var det ret definerende for Holstebro - for jeg tror ikke, den slags eksisterer andre steder i landet. Men det var også en boble for sig selv - som der ikke rigtig er nogen i Holstebro, der egentlig giver en "fuck" for. Men det halve af latinamerika syntes til gengæld, at det bare var "the shit". Vi har hørt flere folk sige i byen, at de er lidt tossede derude, griner Tekla Emborg.

Under middagen med borgmesteren, fik de unge en grundig introduktion til kommunens mange visioner som kulturkommune. Men da turen onsdag gik mod Thorsminde, blev en anden historie fortalt af de mennesker, de mødte:

- Når man sidder i bussen fra Ulfborg til Thorsminde, så er holdningen mere i retning af, at man bruger alle pengene inde i Holstebro - og ikke giver en fløjtende fis for dem ude i Thorsminde, griner Jeppe Pape.

- Så på den måde er der jo tydeligvis en konflikt mellem "magtens centrums interesser" og den geografiske udkants, siger han.

Sover hos lokale

Det er blevet frokosttid i Thorsminde. Og de to unge mennesker, der iøvrigt er venner - ikke kærester - har vendt snuden mod deres bil. Her bliver der fundet rugbrød med fiskefrikadeller frem til frokost. Retten bliver krydret med den karse, de har plantet i Teklas studenterhue, og som ligger på instrumentbrættet.

Ingen af de to unge har arbejde for tiden. De lever af deres opsparing.

Men det kræver nu heller ikke så mange penge at leve af rugbrød, kogte linser og havregrød.

For det meste er der ikke planer om, hvor overnatningerne foregår. Oftest bliver det et sted hos de lokale.

- I går splittede vi op. Jeg sov hos en dansk-somalisk kvinde, jeg mødte til kvinde-mødet i Trekanten, og Jeppe stillede telt op ved en privat i Thorsminde, forklarer Tekla Emborg.

De ansigtløse emner

Denne torsdag - den 13. september - er sidste dag i Holstebro kommune. Nu går turen videre. Og hvad har de to unge så fået ud af besøget i Holstebro by og Thorsminde?

- Det har jo blandt andet handlet om at få sat et ansigt på mange ting. For eksempel når der er noget om fiskekvoter i nyhederne. Det har jo tidligere været et ansigtsløst emne. Men når man så møder folk, der bliver berørt af det, kan man forholde sig til det på en anden måde, siger Jeppe. Han er selv begyndt at genoverveje, om det mon er de store byer, han selv skal søge mod:

- Jeg ved ikke, om det er sådan en lyst, der går væk. Men når man er her, får virkelig lyst til at købe et stort hus, og så bare prøve resten af livet, at være fanebærer og gøre Holstebro til den ungdoms-metropol, byen gerne vil være, siger han og nikker over mod Tekla, der smiler:

- Jeg tror ikke før, at jeg kunne "skille det vestjyske ad". Jeg tænkte måske, at det alt sammen var nogle fiskertyper, der kunne rumme en masse øl, og som kendte vinden og vejret. Jeg havde ikke et billede af Holstebro som kulturkommune. Men det har jeg fået.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce