Annonce
Radio 4

Teaterdirektør fælder dom over Radio 4: Jeg savner noget bid

Allan Aagaard, administrerende direktør på Aarhus Teater, vil blive ved med at høre Radio 4, selvom han synes, at radioen mangler bid. Arkivfoto: Kim Haugaard.
Aarhus Teaters direktør, Allan Aagaard, hørte næsten altid Radio 24syv. Men nu hvor kanalen er lukket, har han besluttet at give afløseren Radio 4 en chance. Her kommer han med dommen over den nye radiokanal.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- I dag har jeg lyttet til radioens morgenprogram, "Radio4 Morgen," og så har jeg lyttet til et program, der hedder "Småt op". Der var blandt andet lidt om trøfler, genoplivning, studiestart og buler i bilen.

Hvad synes du om programmerne?

- Jeg synes, der var nogle gode elementer i det. Nu har jeg været stor fan af Radio 24syv, og de har jo haft tid til at øve sig. Man kan godt mærke, at det her er et nyt program og en ny stil, som man skal vænne sig til. Det har været meget blandet. Noget har været rigtig godt, og noget kunne man godt have hevet noget højere op. Eksempelvis var der det her indslag om buler i bilen, der ikke virkede særligt relevant at sende på en landsdækkende radiokanal. Min bilradio er nu altid indstillet på Radio 4, hvor den før var indstillet på Radio 24syv, og jeg synes desværre, at det er blevet en hyggekanal, mens Radio 24syv var mere råt og kontant. Jeg kunne godt lide den profil, 24syv havde. Det var anderledes, end det man var vant til. Der var bid. Radio 4 er for hyggeligt. Det er som om, at der er ikke en klar linje for, hvad man beskæftiger sig med. Der er gode elementer, mens andre ting falder til jorden.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, og bilradioen skal fortsat være indstillet på Radio 4. De skal have en god chance for at komme i gang. Så jeg giver ikke op. Jeg blev så begejstret for Radio 24syv, og derfor skal Radio 4 også have en chance for at nå op på samme højder. Men så skal de have nogle indslag med mere bid i. Måske noget mere graverjournalistik og noget kritisk journalistik. Ellers bliver det for "hyggenygge".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce