Annonce
Indland

Teater og film med udsatte unge får Finn Nørgaard-pris

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finn Nørgaard Foreningen giver på årsdag for skudangreb pris til selskab, der arbejder med antiradikalisering.

På femårsdagen for skudattentatet i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt i 2015, uddeles Finn Nørgaard-prisen fredag for femte gang.

Annonce

Finn Nørgaard blev skudt og dræbt af gerningsmanden Omar el-Hussein under angrebet på Krudttønden på Østerbro.

Prisen går i år til virksomheden C:NTACT, som arbejder med at fortælle personlige historier gennem teater, radio og filmproduktioner. Arbejdet har til formål at forhindre radikalisering af unge.

Med prisen følger også 50.000 kroner.

- C:NTACT gør et utrolig flot stykke arbejde for en hel masse sårbare mennesker, som er i fare for at blive radikaliseret, siger næstformand i foreningen Jesper Lynghus.

- Finn (Nørgaard red.) var en handlingsmand, og man kan kun handle, hvis man har en bedre forståelse af sig selv. Så er det også lettere at gøre sig selv accepteret for omverdenen.

- Det, C:NTACT gør, er, at de lærer folk i sårbare positioner om, hvem de selv er. Sådan at de ikke pludselig en dag går ud og eksploderer i vold og had, siger han.

Foreningen uddeler samtidig et arbejdslegat på 30.000 kroner til den humanitære hjælpeorganisation Inside Out.

Organisationen er stiftet af Camilla Johnson, og den hjælper unge med at bryde ud af negativ social kontrol i religiøse fællesskaber. Stifteren har selv prøvet at bryde ud af en kristen sekt.

Der uddeles også en ildsjælspris, som gives til kriminalassistenten Thorleif Link, som står bag den såkaldte "Aarhus-model". Begrundelsen for modtagelsen er, at han har gjort en ekstraordinær indsats for antiradikalisering.

Selve foreningen er stiftet af Finn Nørgaards familie og hans nærmeste venner, efter at han blev dræbt af gerningsmanden Omar el-Hussein foran Krudttønden.

Senere samme aften affyrede gerningsmanden også skud foran synagogen i Krystalgade i København. Her blev Dan Uzan, som stod vagt foran synagogen, dræbt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce