Annonce
Erhverv

Tankstationer hæver priserne efter angreb i Saudi-Arabien

Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Olieprisen er steget en del efter et angreb i Saudi-Arabien. Det får tankstationer til at hæve deres priser.

Flere tankstationer i Danmark har mandag hævet deres priser på olie og benzin som reaktion på en stor stigning i olieprisen.

Hos både Circle K og Q8 er benzin- og dieselpriserne hævet med 40 øre per liter. Ændringen på tankstationerne er sket fra klokken 11.00 mandag formiddag.

- Vi prøver at regulere ind, således at vores priser matcher det løft, der er kommet i olieprisen.

- Og så må vi se i morgen, om vi har overreageret, eller om der er mere i vente, siger Peter Rasmussen, direktør for brændstof hos Circle K.

De højere benzin- og dieselpriser kommer, efter at olieprisen mandag har været oppe at stige med omkring ti procent.

Den højere oliepris er en konsekvens af et angreb mod to olieanlæg i Saudi-Arabien. Det har ødelagt halvdelen af landets olieproduktion.

I forvejen står Saudi-Arabien for fem procent af den samlede olieproduktion i verden. Når landet ikke længere kan producere den samme mængde olie, rammer det også det globale udbud af olie, og det har betydning for prisen.

I øjeblikket er det ikke til at sige, om olieprisen vil fortsætte med at stige, og om priserne på benzin og diesel derfor også vil fortsætte op.

Ifølge Peter Rasmussen afhænger det blandt andet af, hvor lang tid det tager Saudi-Arabien at genoprette sin produktion, og om der er frygt for endnu et angreb.

På den anden side kan priserne holdes nede af udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

På Twitter skriver han, at USA er klar til at hive olie ud af sine egne reserver for at stabilisere olieprisen, hvis det viser sig nødvendigt.

/ritzau/

Annonce
Oversigt over listepriser hos Q8
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce