Annonce
Struer

Tambohus Naturhavn har ramt lidt af et bølgeskvulp - worst case er en ekstraregning på 200.000 kroner

Ole Brændgaard, der er næstformand i Tambohus Naturhavn, og resten af folkene bag projektet har ramt et anseeligt bump på vejen. Foto: Johan Gadegaard
Det kommer på ingen måde til at stoppe arbejdet, men enten skal der findes nogle flere penge, eller også skal der spares på dele af det ret så omfangsrige projekt.

Tambohuse: Arbejdet med at få gjort det nye, store projekt "Tambohus Naturhavn" til virkelighed er nu i fuld gang. 1. oktober blev etableringen, som har et budget på 3,4 millioner kroner, sat i gang, men man har desværre allerede ramt lidt af et bump på vejen.

Det forklarer Ole Brændgaard, der er næstformand i Tambohus Naturhavn og formand for Tambohus Kajakklub.

Og det, han forklarer, er, at de i projektet har fået nogle udfordringer angående mulighederne for at komme af med det bundmateriale, som skal graves op.

- I gamle dage - og det er altså også i min tid - var der en bro her lidt længere henne, og vi tror, at de gamle fiskerbåde, som har sejlet der, har været med til at smide noget af det her mønje, de blev malet med på bunden, siger Ole Brændgaard:

- Det er giftigt, og det har man altså nu fundet et sted derude. Det er dog ikke mere forurenet, end det må dumpes på en anerkendt dumpningsplads.

Kort fortalt betyder det, at det pågældende bundmateriale, som bliver gravet op, ifølge reglerne efterfølgende kun må landes i en bestemt dybde, fordi det ikke er helt rent.

Annonce

Vi tror på og arbejder efter, at vi ender med det store projekt, men så kræver det også, at vi finder nogle, der vil træde til nu.

Ole Brændgaard, næstformand i Tambohus Naturhavn og formand for Tambohus Kajakklub

Her er udfordringen

- Det skal ud på mere end seks meter, forklarer Ole Brændgaard og fortsætter:

- Alle havde regnet med, at det kunne dumpes ved Gyldendal, hvor der i mange år har været et dumpningsområde. Her viste det sig, at den godkendte dumpningsplads var fyldt op. Derfor er vi nu i gang med at søge om at må sejle det helt op til Salling, men det fordyrer jo det hele med i worst case 200.000 kroner.

Det betyder lidt firkantet sat op, at folkene bag den kommende naturhavn i Tambohuse nu enten skal ud at finde ekstra penge eller spare på noget af det, de har planer om at lave.

- Vi er gået i gang og har helt klart den holdning, at vi nok skal finde restbeløbet og komme i hus med det samlede projekt. Vi er færdige 1. maj næste år, siger Ole Brændgaard.

Han slår i øvrigt meget gerne fast, at det jo ikke er den lille forurening, der er problemet. Udfordringen er at finde en godkendt dumpningsplads så tæt på som muligt.

Det skal laves

Folkene bag havneprojektet er allerede i gang med at finde penge til at dække den ekstra udgift, så både lokale og turister vil kunne komme til at nyde godt af en ny naturhavn i fuld skala.

I det projekt ligger blandt andet, at der bliver en 16-18 flere pladser til både, der bliver etableret bedre muligheder for, at kajakker kan komme i vandet, og så skal der laves en spansk trappe med trin ned, så man kan sidde der, selv om man rammer en dag med 80 centimeter under daglig vandstand.

Og så - ej at forglemme - skal der laves en plads til at fiske krabber fra, da det har vist sig at være en særdeles brugt aktivitet.

Tanken bag og billedet på det nye projekt, som man begyndte på for nu tre år siden, er et byens torv. Det er nemlig ved havnen, at folk kommer og parkerer, når de er i området, og så skal man jo ligesom med et torv i en by lige ned og se, hvad der rører sig.

- Vi tror på og arbejder efter, at vi ender med det store projekt, men så kræver det også, at vi finder nogle, der vil træde til nu, siger Ole Brændgaard.

Arbejdet med at etablere Tambohus Naturhavn gik i gang 1. oktober. Foto: Johan Gadegaard
Sådan ser den kommende naturhavn ud - i hvert fald rent grafisk. Grafik: Udlånt af Ole Brændgaard
Grafik: Udlånt af Ole Brændgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce