Annonce
Kultur

Talentakademi: Fra fem til 55 ansøgere

Dansk Talent Akademi råder over seks talentlinjer og tiltrækker unge mellem 16 og 25 år fra hele landet. Da campus åbnede dørene, som det eneste af sin slags i Danmark, eksploderede antallet af elever der kom langvejs fra. Foto: Dansk Talentakademi
Dansk Talentakademis campus i Holstebro åbnede dørene for knap halvandet år siden, og er allerede nu så stor en succes, at boligerne i det nye hus er fyldt op. De unge kommer fra hele landet, og kobler sig på den vestjyske provins i tre år. De unge kreative tilfører byen masser af det liv, som andre byer i samme størrelse sukker efter.

En stor, rustrød firkant landede i Holstebro i april sidste år. Med 40 mio. kroner i fondsmidler lod bygningen sig rejse i centrum, og som den første talentskole i Danmark samlede man alle retninger i et stort campus med håbet om at skabe liv i byen, blive en kulturel smeltedigel, et kreativt kraftcenter og et dynamisk samlingspunkt. Flotte og store ord, som kommunen ikke helt turde tro på, at stedet kunne leve op til.

- I begyndelsen håbede vi, men vi havde sommerfugle i maven, for ville det nu holde med alle de store visioner? Men allerede inden vi var færdige med opførelsen af huset, var alle pladser bookede, siger Lone Dybdal, formand for Kultur –og Fritidsudvalget i Holstebro.

Husets fire etagers høje bygning på 1820 kvadratmeter rummer 29 studieboliger, som alle er fyldt op med i alt 44 beboere. Derfor har flere af akademiets elever fået tilbudt lejligheder i Holstebro. Et helt nyt scenarie for skolen, der før det nye campus havde meget få ansøgere udefra.

- Det er eksploderet med folk, der kommer fra andre steder end lige nærområdet. Før campus kom havde vi 5 ansøgere udefra, nu har vi 55. Vi er den eneste talentskole i Danmark, der har et samlende hus.

-Da vi lagde billederne fra huset ud på vores hjemmeside, eksploderede det med interesserede unge, der ville hertil. De falder for, at her er der en samlet pakke med boliger, madordning, og masser af faciliteter. Hvis man går ind på andre talentskolers hjemmeside, skal man lede længe efter, at man også kan bo i byen, og så tiltrækker det kun elever, der kommer fra nærområdet.

-At vi nu får så mange elever udefra, betyder også at det kunstneriske niveau bliver hævet, siger lederen af Dansk Talentakademi Søren Taaning, der håber at kommunen er med på at finde flere og gerne centralt beliggende lejligheder til de mange ansøgere.

Annonce

Fakta

Dansk Talentakademi i Holstebro har eksisteret siden 2003 og flyttede i 2018 ind i det nye campus midt i Holstebro som Realdania og Færchfonden donerede midlerne til.

Det nye DTA Campus er en fire etagers høj bygning på i alt 1.820 kvadratmeter, som rummer studieboliger til ca. 40 elever. De øvrige elever bor i delelejligheder i byen.

Dansk Talentakademi råder over seks talentlinjer med i alt 145 elever. Undervisningen foregår eftermiddag og aften, så eleverne samtidig kan tage en ungdomsuddannelse eller have et job. Akademiet knytter sig op på de kunstneriske faglige miljøer, der i forvejen findes i Holstebro.

Holstebro Kommune står bag ideen om et samlende campus til talentakademiet, og har doneret grunden, der er blevet bygget på.

Byen er desuden i år kåret som talentkommune af Kulturministeriet, sammen med fem øvrige danske kommuner.

Byen bliver brugt af unge talenter

Skolen råder over seks forskellige kunstneriske retninger, hvor undervisningen ligger eftermiddag og aften, så eleverne kan passe en ungdomsuddannelse eller et job ved siden af.

En af de nyeste ankomne er Nicoline Hammer Johnsen på 18 år fra Silkeborg, der har været så heldig at få egen studiebolig på campus. Hun sværmer for teater og musik, og har derfor naturligt valgt linjen Musical og Teater. Men selvom man er på et campus, med andre unge mennesker, er hun tilhænger af at bruge byen omkring sig.

- Når man skal fortælle historier, altså har med drama at gøre, bliver man nødt til at involvere sig i livet omkring sig. At observere verden. Vi forsøger at blive en del af en by, som mange af os ikke rigtig kender endnu. Det er vigtigt ikke bare at lukke sig i sin egen lille kunstboble her, fortæller hun, da hun sidder på sit værelse i grå betonvægge med et kæmpe vindue fra gulv til loft. Udenfor hendes dør findes et stort fællesområde med et langbord og tilhørende stole. Her spiser de unge sammen om aftenen i den madordning man også betaler til.

Win- win - situation

Holstebro er ikke bar en vestjysk udkant, hvor teater og drama er en vild ting. For i de sidste 50 år har byen satset på kultur som et særligt brand, men gryden bliver stadig holdt i kog, til gavn og glæde for både byens borgere og talentskolens ansatte og elever.

-At vi som by har satset på kultur, ligger så dybt i hver enkelt af os, og er en del af vores identitet. Og derfor er det helt naturligt for Holstebro, at vi gerne vil tiltrække unge talenter. Mange af de unge ser vi i gadebilledet, og der er masser af kulturelle nedslag i byen, fordi de er her, forklarer Lone Dybdal, der refererer til den internationale teatergruppe Odin, der i de sidste fire årtier har trukket hele verden med sig til Holstebro.

Dansk Talentakademi er, med lederen af husets ord, meget bevidste om ikke at lukke sig om sig selv, men at være en del af samfundet og derfor optræder eleverne ofte på folkeskoler, gymnasier, og inviterer til egne musicals.

- Udfordringen er, at det faglige miljø ligger i København, og at mange derfor bliver der. Men hvis du har en institution som os, der har 70 forskellige gæstelærere, som kommer fra hele landet; Så er der pludselig et fagligt miljø. På den måde bliver Holstebro til et fyrtårn, som man ikke har andre steder i landet. Og så synes de unge ikke, at det er ”nederen”, at de skal til Holstebro, siger Søren Taaning, der heller ikke er i tvivl om, hvad der skal til, hvis man som by ønsker at holde sig attraktiv.

- Byer skal tænke i liv. Det er det, der er udfordringen for alle provinsbyer. Hvis man overhovedet ikke spiller det her kulturkort, og tror, at det er butikkerne der skal trække, i en tid hvor de lukker på stribe, så kommer man til at se store forskelle på provinsbyerne, afhængig af hvad de satser på.

Dansk Talentakademi byder velkommen til 55 nye elever i august måned. 25 af dem er flyttet ind på campus. Foto: Johan Gadegaard

Magnet- effekten forsættes i fremtiden

Selvom succesen er tydelig i det store hus, der allerede drømmer om at inddrage det nærliggende gamle kraftvarmeværk til studie – og gæstelærerboliger, er man bevidste om, hvad en forsat magnet-effekt kræver.

- Vi skal hele tiden være opmærksomme på at tiltrække de unge, særligt i en tid, hvor det er så nemt bare at sidde derhjemme med sit talent og bruge de sociale platforme på nettet til at markedsføre sig selv og vise sin kunst på, siger Søren Taaning, der selv er uddannet billedkunstner, og fortsætter

-Vi skal blandt andet lære eleverne at performe, altså at kunne forholde sig til et rum og et publikum. For kan man ikke det, bliver mulighederne for at opnå beskæftigelse inden for kunsten, stærkt begrænsede.

Indtil videre tænker Nicoline Hammer Johnsen ikke så langt ind i fremtiden, men nyder blot hverdagen som elev, og føler sig heldig hver gang hun trækker den lille nøglebrik op af lommen til sit eget værelse.

- Jeg flyttede til Holstebro, fordi her er en musicallinje, og fordi de er så dygtige her. Byen er blevet til et knudepunkt for mange i hele Danmark, der dedikerede, flytter hertil. Og så er det bare fedt at være omgivet af mennesker med ild i øjnene, der alle sammen brænder for noget.

Dansk Talentakademi i Holstebro slog dørene op til et samlende campus midt i byen sidste år med studieboliger og faciliteter til at udfolde sig på. Siden da, er stedet blevet så stor en succes, at elever nu huses uden for campus i delelejligheder, og kommunen er fortsat på udkig efter flere lejligheder, gerne tæt på centrum. Foto: Ole Mortensen
Nicoline Hammer Johnsen på 18 år er rejst fra Silkeborg, for at dyrke sin passion for teater og musik. Hun føler sig meget heldig hver gang hun kan tage sin nøglebrik op af lommen og låse sig ind på sit eget værelse i det nye campus. Foto: Anne Kruse Brødsgaard
Søren Taaning er leder af Dansk Talentakademi, og glæder sig over samspillet med Holstebro Kommune, der inddrager eleverne i forskellige projekter. Til gengæld bidrager eleverne med at optræde på skoler, gymnasier og inviterer byens borgere til egne opførte musicals. Foto: Anne Kruse Brødgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce