x
Annonce
Lemvig

Formand savner tak fra statsministeren: Landbruget sikrer fødevarer midt i krisen

Når ikke andre vil, så vil Morten Agger gerne takke sine kolleger for indsatsen. Arkivfoto: Morten Stricker
Landbruget er et af de erhverv, der ser ud til at klare sig gennem coronakrisen uden alvorlige skrammer

Lemvig: Det er en forsigtig formand for Lemvigegnens Landboforening, Morten Agger, der vurderer de foreløbige konsekvenser af corona-krisen.

- Vi ser ikke ud til at være et erhverv, der bliver ramt hårdt, men det kan jo vende. Landbruget har jo en stor eksport til andre lande, siger han.

Foreløbig er meldingerne dog, at mælkepriserne ser ud til at holde, og mejerierne fastholder omsætningen. Der er dog foreløbigt et lille fald i kødpriserne, der vil berøre landmændene.

- Men vore store andelsselskaber er fortrøstningsfulde, konstaterer Morten Agger.

Han forstår dog ikke, at myndighederne med statsministeren i spidsen glemmer at takke landbruget for at sikre fødevarerne i en tid, hvor landet er i krise.

- Landbruget er en stab, der gør en stor indsats for at løse tingene i denne tid, konstaterer han.

Det er også værdsat på den måde, at landmænd og deres personale kan gøre brug af de kommunale nødpasningsordninger i det omfang, de skal have passet børn, når de selv skal passe arbejde.

- Vi er blevet sidesat med sundhedspersonalet på den front, for vi er også med til at holde samfundet kørende. Derfor vil jeg i hvert fald gerne takke de ansatte i landbruget, for de udfører faktisk et vigtigt job, uanset om man arbejder på slagteri, mejeri, om det er ham, der henter mælken eller man bare er medhjælper, siger Morten Agger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce