Debat

Tak til De Konservative for at vise regeringens sande ansigt

Lizette Risgaard

Hvad vil politikerne med vores samfund? Topskatten er åbenbart det ’problem’, som De Konservative mener bør løses, før man f.eks. finansierer bedre ældrepleje, eller en ordning til nedslidte, som tager smertestillende medicin for at kunne arbejde.

Meget nobelt, ikke?

Det som får mit blodtryk til at stige, er ikke forslaget i sig selv. For vi ved jo godt, at der er politikere, som hellere vil give penge til de rigeste frem for at forbedre eksempelvis rengøringsforholdende for ældre – men så vær dog ærlige omkring det!

Det, som gør mig arrig, er, at De Konservative finansierer deres forslag med ringere velfærd.

Vi ved, at der kommer flere ældre. Det betyder, at hvis vi skal have samme oplevelse af velfærd i de kommende år som i dag – ja, så er der altså ikke råd til de skattelettelser, som blå blok ønsker at indføre.

Hvis nu De Konservative skulle være ærlige, burde de informere om, at deres forslag først og fremmest forgylder de rigeste på bekostning af fællesskabet. De Konservatives skatteplan handler jo i bund og grund om, at dem som bor i de dyreste boliger, dem som køber de dyreste biler og dem som arver flest penge - de skal også have flest penge i skattelettelser.

De Konservative vil tage penge fra vores offentlige velfærd, afskaffe den sidste rest af efterlønsordningen, afskaffe seniorjob-ordningen og bruge færre penge på at hjælpe de ledige i arbejde. Er De Konservative fuldstændig ligeglade med, om der er lønmodtagere i landet, som går direkte fra et livslangt bidrag på arbejdsmarkedet og over til sygesengen? Er der virkelig ikke ét folketingsmedlem i Venstre, Konservative og LA, som rejser sig under gruppemøderne og taler de svage og nedslidtes sag? Tydeligvis ikke.

I offentligheden argumenterer De Konservative for topskattelettelserne som en gave til de ufaglærte og faglærte. Sjovt nok glemmer de at fortælle, at det er samme grupper, som kommer til at betale for gildet. Faktum er, at De Konservatives skatteplan vil komme de rigeste til gavn. Punktum.

Alle de reformer, som var ’nødvendige’ under finanskrisen, skaber stadig stor frustration. Også i de dele af landet, som man ikke kan se fra toppen af Christiansborgs tårn.

Min oprigtige bekymring er, at vores velfærdssamfund langsomt amputeres. Besparelserne i Skat er et af de bedste eksempler på, at det kan være rigtig dyrt at skære i budgetterne. Sundhedsvæsenet er ligeså plaget af et fortsat pres. Det er ikke lang tid siden, at en klinikchef på Rigshospitalet sagde op – ikke i protest, men i ”desperation” over de årlige besparelser. Det er da lige så tankevækkende, som det er gruopvækkende.

Vi er stadig et pænt stykke fra amerikanske, britiske og franske tilstande. Men mere ulighed og ringere velfærd er nu engang to ingredienser, som vil forandre det danske samfund i en retning ALLE helst vil undgå. Vi ønsker jo hverken en dansk Trump, et dansk bye bye til EU eller aggressive gule veste på Rådhuspladsen.

Derfor skylder De Konservative og resten af blå blok at tale lige ud af posen: Deres politik vil øge uligheden mellem top og bund. Der er ikke råd til både skattelettelser og samme niveau af velfærd.

0/0
Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Vi skal ikke spare 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne i Nordvestjylland

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Annonce