Annonce
Lemvig

Tak for de små entrepriser - de har givet lokal arbejde

Sådan kommer nybyggeriet til at se ud. Model: Vilsbøll & Poulsen
Allerede inden nytår går arbejdet i gang med tredje og sidste del af ombygningen af den gamle handelsskole

Lemvig: - Nu vil jeg tage en anden hat på, nemlig som håndværker og ikke som byrådsmedlem. Og så vil jeg viderebringe en ros til byrådet fra mine kollegaer, fordi kommunen har delt arbejdet med den sidste del af handelsskolen op i små entrepriser. Det gør, at de lokale har kunnet byde på det, og mange har fået arbejdet. Det beholder mange af pengene hjemme i lokalsamfundet. Store entrepriser gør, at arbejdet går til større virksomheder uden for kommunen.

Sådan sagde Venstre-manden Søren V. Jensen, da byrådet gav grønt lys for, at nu kan byggeriet af den sidste del af den gamle handelsskole gå i gang. Der er revet ned, og licitations-resultatet har betydet, at man kan gå i gang for de 12 millioner kroner, der er afsat.

- Der skulle kun få justeringer af resultatet til, så vi kunne sige god for at gå videre og give arbejdet til de lavest bydende, sagde udvalgsformand Steffen Damsgaard (V).

Det betyder, man nu snart kan sætte punktum for den store ombygning, efter kommunen overtog handelsskolen ved fusionen mellem gymnasiet og handelsskolen. Dette er tredje og sidste etape, der nu gang gå i gang, efter man har revet en del af skolen ned for at give plads til nybyggeri og renovering af det tilbageblevne.

Der forventes byggestart allerede inden nytår

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

112

Måtte en tur på stationen

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce