Annonce
Lemvig

Håber på penge til nyt projekt: Thyborøn skal sikres mod vandmasserne

Thyborøn satser i stadig højere grad på turisme i byfornyelsen, og i den forbindelse spiller vand en vigtig rolle. Men der kan også blive for meget af det. Foto: Benny Gade
Lemvig Kommune vil med i nyt pilotprojekt, der skal have fokus på at sikre Thyborøn by og havn mod fremtidens stigende vandmasser

Thyborøn: Lemvig Kommune håber på at få del i en ny pulje penge, der kan bruges til at sikre især havnefronten i Thyborøn.

- Det er især Thyborøn, der er i fokus i denne omgang. Her er vi allerede i gang med at se på Thyborøn by og havn, så det giver god mening at bygge dette projekt oven på, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Steffen Damsgaard (V).

Det er Kystdirektoratet der i samarbejde med Realdania ønsker at sætte fokus på, hvordan klimaløsninger kan indarbejdes, når der samtidigt er fokus på at udvikle byerne. Netop nu arbejdes der på at udvikle området omkring Havnegade og Fiskehallen i Thyborøn, men det er et område, som samtidigt kan få problemer med de kommende års stigende vandstand. Derfor vurderer kommunen, at den har mulighed for at gå med i de nye pilotprojekter, der skal finde nye løsninger på problemerne.

Tre udvælges

I første omgang har Realdania og Kystdirektoratet afsat 10 millioner kroner til at finde 10 pilotprojekter, der kan arbejdes videre med. Senere bliver tre af projekterne udvalg som dem, der skal arbejds videre med, men de kan samtidigt se frem til at få del i en pulje på sammenlagt 40 millioner kroner.

Derfor var det et enigt teknik- og miljøudvalg, der anbefaler, at kommunen bør søge om få det ene af de 10 pilotprojekter. Derfor bliver der sendt en ansøgning om 750.000 kroner, men derudover er Lemvig Kommune klar til selv at bidrage med et tilsvarende beløb.

- Og det tror jeg også, at det samlede byråd vil være med til at bevilge. Vi skal jo i gang med at investere i området, og så er det kun godt at komme med i et samarbejde, hvor vi kan drage erfaringer af andre ved at komme med i sådan et projekt, siger Steffen Damsgaard.

Det bliver byrådet, der skal beslutte på sit næste møde, om ansøgningen skal sendes afsted.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce