Annonce
Lemvig

Tager kampen op mod okker

Okker kan være en giftig coktail for vandløb, søer og fjorde, og derfor skal den begrænses. Arkivfoto
På Harboøreland er der store problemer med okker, hvilket kommunen ønsker stoppet. Et analysearbejde skal vise, hvilke muligheder der kan tages i brug

Harboøre: I det lavtliggende område omkring Harboøre er der et væsentligt problem med okker, og det skal der nu gøres noget ved. Politikerne i teknik- og miljøudvalget har derfor i enighed øremærket 250.000 kroner, der skal bruges til at lave en forundersøgelse.

- Vi skal have kortlagt, hvor problemet hovedsageligt er, hvor store de er og hvad man kan gøre for at få mest muligt ud af de initiativer, vi skal sætte i værk, siger formanden for udvalget, Steffen Damsgaard (V).

Okker udskilles ofte fra jorde, når grundvandet på et område bliver sænket som følge af dræning eller uddybning af vandløb. Derved bliver får jernforbindelser i jorden mulighed for at blive iltet, og dermed opstår den rustrøde farve.

Okkeren bliver ført i drænrør ud i grøfter og vandløb, men den kan også være giftig for både smådyr i fisk i vandløbene. Derfor er der et ønske om at begrænse okkerudledningen mest muligt.

En del af okkerudledningen på Harboøreland er skabt af den grundvandssænkning, som pumpelagene i sommerhusområderne Vejlby og Vrist udfører for at holde områderne tørre og fremkommelige. Derfor er det formentlig også pumpelagene, der vil få til opgave at løse problemerne med okker. Men kommunen vil ikke præsentere lagene for et påbud, inden man kender problemets omfang og kender mulige løsninger. Derfor bliver der nu sat gang i den nye undersøgelse for at kortlægge mulighederne og hvilke krav, man kan stille pumpelagene i et eventuelt påbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce