Annonce
Mad og drikke

Tag ikke fejl: Østrig laver fremragende sommervine

Grüner veltliner 2017, Sant Thias Weingut Frank, Østrig, Rema 1000: 50 kroner (11,5 procent): Herlig, frisk vin. I glasset er den klar, strågul med et grønligt skær. Der er noter af grønne æbler, fersken og et hint af peber i næsen, som umiddelbart også er lidt sprittet. Mundfylden er medium. Smagen er båret af de grønne æbler og citrus i forgrunden og ananas på bagkanten. Den citrusagtige syre er hurtigt væk, hvilket giver en lidt tam afslutning. Til 50 kroner flasken er der dog i mine øjne absolut tale om et godt køb, og vi ender på fire stjerner. Med skruelåg.
Østrig har for længst lagt glykol-skandalen bag sig, og landets bedste vinproducenter høster i dag anderkendelse over hele verden for deres hvidvine på riesling og ikke mindst nationaldruen grüner veltliner.

Det er efterhånden ved at være nogle år siden, jeg første gang smagte en østrigsk grüner veltliner. Det var min svoger, som introducerede mig for druen. Han ejer Piano Værkstedet i Aarhus, der forhandler Bösendorfer-flygler, og han er derfor ofte i Østrig, hvor langt det meste grüner veltliner bliver produceret.

Da jeg smagte grüner veltliner for første gang, havde jeg kun taget de første spæde skridt ind i vinens verden, og det var derfor spændende at smage et alternativ til chardonnay og sauvignon blanc. Siden er jeg blevet ret begejstret for den østrigske nationaldrue og østrigsk vin generelt.

Østrigerne har en lang tradition for at dyrke vin. De første skriftlige vidnesbyrd stammer helt tilbage fra 400-tallet. Den kendte vinby Krems nævnes første gang i år 995, og i de kommende par århundreder opførte landets betydelige klostre vingårde rundt om i landet.

Det næste store ryk skete i 1784, da kejser Josef II gav vinhusene udskænkningsret og samtidig satte fokus på kvalitetsdyrkning. Disse anstrengelser kulminerede i grundlæggelsen af vinbrugsskolen Klosterneuburg, der var en af de første i verden.

Annonce

Hvad får du for 50, 100 og 150 kroner?

Sommeren over giver vi anbefalinger af vin til maks. 50, 100 og 150 kroner pr. flaske.

Skandalen

Når talen falder på østrigsk vin, kommer man ikke uden om glykol-skandalen fra 1985, hvor vinmagere kom diethylglykol - et opløsningsmiddel - i vinene for at give dem mere krop og sødme.

Østrigerne har dog for længst lagt skandalen bag sig - blandt andet ved at indføre nogle af de mest restriktive vinlove i Europa.

Siden har de bedste vinavlere lagt sig i selen for at genskabe landets gode renommé som et af kontinentets førende vinlande, og i dag anses vine fra Østrig for at være absolutte topprodukter, som har modtaget adskillige internationale priser og æresbevisninger.

Vinproduktionen ligger i den østlige del af landet og er inddelt i fire hovedregioner/delstater, der er præget af store klima- og jordbundsforskelle: Niederösterreich i nord og Wien har det køligste klima; Burgenland, der ligger i midten, har det bedste klima til røde vine på blaufränkisch og cabernet sauvignon; og endelig er der Steiermark i syd, som har det varmeste klima og er kendt for flotte vine på chardonnay og sauvignon blanc.

De tre hovedområder er inddelt i mindre regioner, hvoraf de fleste ligger i Niederösterreich, der står for over halvdelen af landets vinproduktion. Her er grüner veltliner og riesling de primære druer. Førstnævnte er dog suverænt hovedruen og dækker omkring 36 procent af alle vingårde i Østrig. Weinviertel er - med over 14.000 hektar - Niederösterreichs største subregion, og her står grüner veltliner for godt 8.000 hektar.

De mest kendte vinområder i Niederösterreich er Wachau, Kremstal og Kamptal. De ligger langs Donaus bredder, mindre end 100 kilometer fra hovedstaden Wien. De smukke terrasser med vinstokke, der strækker sig op ad skråningerne på den nordlige side af floden, bliver besøgt at hundredtusinder af vinentusiaster og turister hvert år.

Wachau skiller sig ud. Ikke kun fordi regionen er ældst. Vinavlere her har også organiseret sig i foreningen Vinea Wachau Nobilis Districtus, som blandt andet har indført, at områdets vine etiketteres som steinfeder, federspiel eller smaragd afhængigt af alkoholstyrken. Den letteste type, steinfeder, har op til 11,5 procent og er opkaldt efter en græssort. Federspiel hentyder til falkejagten i området - vinene i denne kategori holder 11,5-12,5 procent alkohol, mens en vin i kategorien smaragd skal have mindst 13 procent alkohol. Den er opkaldt efter de grønne firben, som holder til i de varme klipper i Wachau-dalen. Vinene laves på senthøstede druer, de er fyldige og har som regel et stort lagringspotentiale.

De testede vine er fra henholdsvis Weinviertel, Kampstal og Wachau.

Ordbog

Kabinett: Lette og ofte elegante vine, der går fra knastørre til lettere søde. Er vinen tør eller halvtør, angives det som henholdsvis trocken eller halbtrocken. Er vinen sød, angives dette ikke.

Spätlese: Et prædikat, der benyttes i Tyskland og Østrig og betyder sent høstet.

Auslese: Et prædikat, der benyttes i Tyskland og Østrig og betyder udsøgt høst

Steinfeder: Den laveste af de tre klassifikationer brugt i den østrigske vinregion Wachau, som beskriver en let, frugtig vin med en alkoholprocent på maksimalt 11,5.

Federspiel: Den mellemste af Wachaus tre klassifikationer. Opkaldt efter områdets populære jagtfalk. Beskriver en vin, som har lidt mere tyngde og en alkoholprocent mellem 11,5 og 12,5

Smaragd: Den fineste af Wachaus tre klassifikationer, der beskriver en vin lavet af de mest modne druer med en alkoholprocent på mindst 12,5.

Madskribent

Martin E. Seymour har siden 2014 været en af avisens faste madanmeldere. Han har i dag ansvaret for madstoffet til magasiner og tillæg, hvor han også fra tid til anden kaster sig over vinstoffet. Han er selv begejstret for madlavning og brygger eget øl. Desuden er han ivrig jazzlytter og passioneret Arsenal-fan.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce